Myoser og fibromyalgi[]
kort beskrive myoser/muskelinfiltrationer og fibromyalgisyndromet.
- Myoser
- Smertende, ømme områder i muskler med konsistensøgning (faste/fortykkede områder). Der er påvist iskæmi i myoser, som muligvis opstår i de muskelfibre (motoriske enheder), der aktiveres hyppigere end resten af musklen. Der findes ofte nakke/skulderåg-myoser og albuemyoser.
- Fibromyalgisyndrom
- Diffuse muskelsmerter, som forværres efter den mindste anstrengelse, søvnforstyrrelser, hovedpine og abdominalgener. Årsagen er ukendt. Diagnosen stilles ved generaliserede muskelsmerter i mindst 3 måneder med fremkaldt smerte ved mindst 11 ud af 18 udvalgte “tenderpoints” (nakke, skulder, knæ, albue, nedre del af ryggen).
Forskudt smerte[]
definere ’begrebet’ forskudt smerte og angive eksempler herpå.
Forskudt smerte
Følelsen af smerte et andet sted, end hvor primær sygdom er, idet de deler portcelle. Man er ikke vant til at have smerter i indre organer, hvorefter nervesignalet forbindes med mere velkendt stimuli.
- Hjerte og venstre arm
- Lever og højre skulde
- Nyresygdom og udstråelende smerter
- Diskusprolaps og udstrålende smerter
Kronisk smertetilstande[]
kort beskrive og diskutere psykologiske og sociale forholds betydning ved kroniske smertetilstande og den mulige fysiologiske baggrund herfor.
Kronisk smerte varer lang tid. Kan have kendt årsag (artritis) eller ukendt. Kan hurtig blive afhængige.
Mennesker der lider of kroniske smertetilstande kan føle sig hjælpe- og håbløse. Dette kan lede til dårlige sociale og psykologiske forhold, fx stress eller social dysfunktion, som kan have stor betydning for patientens smertetærskel, dvs. at disse faktorer oftest forværrer smerterne. Hjernen kan blive ekstra følsom overfor receptorer fra et vist sted.
Sygeliggørelse[]
kort diskutere begrebet sygeliggørelse i relation til uspecikke smertetilstande.
Læger og terapeuter sygeliggører patienten ved at undersøge legemlige årsager til smertetilstandene. Patienten bliver derved passiviseret og de tilgrundliggende psykologiske eller sociale årsager behandles/omgås ikke.
Smertestillende medicin[]
kort beskrive virkningsmekanismer og de vigtigste bivirkninger for de almindeligste former for smertestillende medicin (paracetamol, anti-inflammatoriske midler, opioider/morfika).
- Paracetamol
- Panodil, pamol. Mildt smertestillende middel, anvendes hovedsageligt til bevægeapparatet.
- Bivirkninger
- Forgiftning i leveren.
- Anti-inflammatoriske midler
- NSAID - også kaldet 'gigtpille'. Eksempler er ibuprofen og acetylsalicylsyre. Og glucocorticoider - fx prednisolon.
- Bivirkninger
- Bivirkninger er for NSAID irritation af ventrikelslimhinde (->mavesår) og påvirkning af blodets koagulation. Vigtigste bivirkninger ved glukokortikoider er Cushingssyndrom, som viser sig ved hudatrofi, abdominal fedme osv.
- Opioider/morfika
- Svage: tramadol, kodein, stærke: morfin, ketogan, metadon.
- Bivirkninger
- Vigtigste bivirkninger er afhængighed samt obstipation (forstoppelse). Morfin giver desuden kvalme.