FANDOM


Skizofreni Edit

Epidemiolgi Edit

redegøre for skizofreni-sygdommens epidemiologi.

0,5% befolkningsprævalens
Hos mænd kommer det ved 15-25 år, og for kvinder 25-35 år (dette skyldes at østrogen formentlig beskytter neuronerne, hvilket formentlig også er grunden til at kvinder normalt har et mildere forløb).
Mortalitet, 5-15% begår selvmord, hvoraf flest mænd (Dette skyldes en større succes rate og ikke forskel i antallet af selvmordsforsøg).
Større forekomst i byerne end på landet, da skizofrene har tendens til at flytte til byen, da det her er nemmere at 'skjule sig' i mængden.
Socioøkonomiske forhold
Prævalens og incidens højere i lavere socioøkonomiske lag, denne fordeling kommer mere som følge af lidelsens end at der skulle være højere risici med lavere socioøkonomisk status (hertil skal det nævnes at det er nærmest umuligt at gennemføre en uddannelse med sygdom + der er mange der udvikler et misbrug).
Gode prognostiske tegn
  • Civilstatus = gift
  • Mange sociale kontakter
  • Akut debut på sygdommen (da behandling kan indsættes hurtigt).
Negative forløbsprognotiske tegn
  • Kognitive deficit, misbrug
  • Dårlig respons på antipsykotiska
  • Cortical atrofi (svind af) eller forstørrelse af hjerneventrikler.
Arvelighed

Ved monozygotet tvillinger er der 50% konkordans.

Ætiologi Edit

redegøre for sygdommens ætiologi.

Årsagen til skizofreni er ikke helt kendt, men muligheder inkluderer:

  • Både arv og miljø.
  • Genetik: Gener betyder meget (familiær risiko: jo lavere andel af fælles gener man har med et skizofrent familiemedlem, desto lavere er risikoen for at udvikle skizofreni.).
  • Graviditets-/fødselskomplikationer (fx fødes for tidlig eller iltmangel under fødsel).
  • Opvækst vilkår.
  • Infektiøse faktorer (fx mor har influenza under 2. semester).
  • Immunologiske forhold (diabetes og autoimmune sygdomme).

Psykopatologi Edit

redegøre for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi).

De skizofrene symptomer inddeles i positive og negative. De positive er oftest mere udtalte og en skizofren med mange positive symptomer vil derfor oftest bliver diagnosticeret tidligere i forløbet.

Negative symptomer
Omfatter symptomer som svækket initiativ, motivation, viljesudfoldelse, lyst eller evne til kontakt eller kommunikation samt afsvækket emotionalitet og motorik.
Positive symptomer
Psykotiske symptomer (de akutte symptomer) omfatter symptomer, som aktivt kommer til udtryk hos patienten, dvs. hallucinationer, tankeforstyrrelser, vrangforestillinger, mistroiskhed, fjendtlighed og bizar adfærd.

Klassiske symptomerEdit

Alle symptomer behøves ikke være til stede (og er det sjældent).

  • Psykotiske symptomer (positive):
    • Hallucinationer: Auditive, visuelle, taktile, olfatoriske, gustatoriske
    • Vrangforestillinger: En privat ukorrigerbar idé som ikke deles af andre med samme sociokulturelle baggrund (hos skizofrene er de ofte bizarre). Kan fx være persekutoriske (forfølgelsesforestillinger), megalomane (storheds), religiøse, styringsoplevelser (oplevelse af at blive styret af andre).
    • Desorganiseret tale/tankeforstyrrelser: Tankepåførning, tankelæsning, tankeudspredning, tanketyveri.
    • Katatoni (bevægelsesforstyrrelser)
  • Negative symptomer:
    • Autisme
    • Affektafladning (følelser affladet)
    • Ambivalens (modsatte følelser samtidig)
    • Social isolation
    • Sprog/taleforstyrrelse: Konkret tænkning, mangelfuld evne til abstraktion (forstår ikke ordsprog), associationsforstyrrelser (meget association), omstændigt sprogbrug, neologismer (opfinder nye ord), privat logik.
    • Kognitive symptomer: Opmærksomhed, hukommelse, perception, planlægningsevne, forestillingsevne.
    • Emotionelle symptomer: Angst, tristhed->depression, følelsesmæssig affladning -> anhedoni (meget meget indifferent).

EkstraEdit

Det ses typisk at skizofrene har abnormitet i dopaminerge systemet (for meget af belønningshormonet). Dette bevirker at den skizofrene tillægger flere ting en særlig betydning og er generelt mere opmærksom på ting som raske vil filtrere fra. Mange vrangforestillinger ligger til dels til grund af dette.

Glutamatsystemet?

Serotinsystemet?

Ventrikelsystemet bliver fostørret, mens thalamus bliver formindsket. Der sker desuden forandring i frontalcortex og i det limbiske system (især i hippocampus og amygdala).

Behandling Edit

kort redegøre for behandling med inddeling i akutfase, stabiliserings- og udskrivnings- fase.

Farmakologisk (især antipsykotika) Psykosoiale behandlingsmetoder: Samtaleterapi, miljøterapi, social funktionstræning

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki