FANDOM


RespirationEdit

Definere respiration.

Ventilation
Bevægelsen af luft ind og ud af lugnerne.
Ekstern respiration
Gasudveksling mellem luft i lunger og blod.
Transport
af oxygen og kuldioxid i blodet. Ohøj land krapper.
Intern respiration
Gasudveksling mellem blod og væv.

KomponenterEdit

Anføre komponenterne i det respiratoriske system (næse/mundhule, svælget [pharynx], strubehovedet [larynx], luftrøret [trachea], lungerne [pulmones], mellemgulvet [diaphragma]) og angive deres hovedfunktioner.

2302a

Sagittal snit gennem næse og pharynx.

Næse/mundhule
Øvre. Man får her luften ind, hvor der sker en cirkulation. Concha er forhøjninger/bakker, der øger overfladen samt skaber turbulent flow, så luften kan blive varmet op. Fimrehårene renser luften. (Cribiform er en ret tynd plade, som egypterne sugede hjernen ud af.)
Pharynx (svælget)
Øvre. Næsen og mundhulen forenes. Inddeles i Nasopharynx, Oropharynx og Laryngopharynx (går ned til larynx og esophagus).
Larynx (strubehovedet)
Nedre. Sørger for at der ikke kommer føde ned i luftvejene, og indeholder epiglottis (der lukker til ved synkning) og stemmebåndet, som man kan trække sammen.
Trachea (luftrøret)
Nedre. Fri passage af luft fra larynx til lungerne.
Pulmones (lungerne)
Nedre. Funktion er at lave gasudveksling mellem blod og luft, hvilket sker i alveolerne. Venstre lunge har to lapper, mens højre lunge har tre lapper.
Diaphragma (mellemgulvet)
Nedre. Står for inspiration ved at skabe undertryk, så luften kan gå ind.

Anatomisk opbygning af luftvejeneEdit

Beskrive den overordenede anatomiske opbygning af luftvejene (trachea, bronchi, bronchioler, terminale bronchioler).

2305

Trachea

2306a

Lungerne ses.

Trachea
Røret består af bindevæv og glat muskulatur. Der er 15-20 hårde bruskringe udenpå med en C-formet form, der beskytter og sørger for at røret altid er åbent. Der er mucus til at indfange partikler, samt cilia (fimrehår) langs overfladen, der så fører mucusen op gennem larynx. Grunden til at det er C-formet, er da esophagus - der ligger lige bag ved (eller foran?) - er elastisk og hvis man svælger et stort stykke mad udvides den. Den C-formede form gør så, at trachea heller ikke bliver skadet.
Bronchi
Kan inddeles i primære, sekundære og tertiære. Der er to primære, der deler trachea ud til to lunger, de består at C-formet brusk og glat muskulatur. Derefter går de sekundære ud til flere dele, hvor bruskringene bliver til bruskplader. Jo længere ud i systemet man kommer, jo færre bruskplader og jo mere glat muskulatur. Der sker ingen udveksling her. Primærer -> sekundære -> tertiære -> bronchioler. De er C-formede og ikke ringformede, da de skal kunne udvide sig..
Bronchioler
Bronchier -> bronchioler -> terminale bronchioler. (Ingen brusk)
Terminale bronchioler
Alveolerne kommer for enden af disse.

BægercellerEdit

Beskrive lokalisation og funktion af bægerceller (goblet cells) og cilier.

Lokalisation
De findes i trachea og i bronkierne. Findes IKKE i alveolerne, da makrofager står for at beskytte og rense disse.
Funktion
Bægercellerne producerer mucus/slim, der fanger fremmedlegemerne. Cilierne transporterer dem så opad. Hos rygere er cilierne forsvundet, så de må hoste mucuset op.

Terminale bronchiolerEdit

Beskrive at de terminale bronchioler fortsætter i de respiratoriske bronchioler endende med alveoli.

2307a

Alveoler.

De terminale bronchioler fortsætter i de respiratoriske bronchioler endende med alveoli, hvor gasudvekslingen sker.

AlveoliEdit

Beskrive alveoli (drueklaser organiseret inden for en lungelobulus, alveolære celler, surfaktant, makrofager, kapillærgebet).

Alveoli er druer i drueklaser (da areal skal være størst muligt) der er organiseret inden for en lungelobulus. De er omgivet af et fint kapillærnet, med en tynd overflade, så diffusion af gasser kan ske nemt. Surfaktant er inde i - hvilket er et stof, der gør så at de ikke klapper sammen, så det mindsker altså overfladespændingen. Så kan man trække vejret.

Makrofagere er der, da de skal dræbe fremmedlegemer.


DiffusionsbarrierenEdit

Redegøre for diffusionsbarrierens komponenter.

2308

Diffusionsbarrieren.

Meget tynd der består af 6 forskellige ting med start fra luften i alveolen:

  • Et tyndt lag med surfuktant
  • Epitel-lag
  • Basismembran fra alveolerne
  • Et tyndt interstitielt mellemrum
  • Basismembran fra blodkarrene
  • Endothellag

Lungernes opdelingEdit

Beskrive lungernes opdeling i lobi, bronchopulmonale segmenter og lobuli.

2309

Lungeopdeling

Den højre lunge består af 9 bronchopulmonale segmenter, mens den venstre består af 8 bronchopulmonale segmenter.

Quote-sign-l

Lungerne deles op i lobi (lapper), bronchupulmonale segmenter og lobuli (små lapper). Højre lunger har tre lobi, mens venstre lunge kun har to. Lobi separeres af tydelige kløfter. Lobi deles endvidere op i bronchupulmonale segmenter, som adskilles af bindevæv, som ikke er tydelige ligesom kløfterne mellem lobi er. De bronchupulmonale segmenter inddeles endvidere i lobuli, afgrænset af uafsluttede bindevævsvægge.

Nervøs innervationEdit

Redegøre for den nervøse innervation af den glatte muskulatur i luftvejene.

Der går nogle nerver ned og regulerer diameteren af bronkierne. Ved sympatisk stimulation (stress) bliver den udvidet, da man der har brug for mere luft (noradrenalin -> dilaterer bronchier og bronchioler). Ved parasympatisk stimulation: acetylcholin frigives -> kontraktion af bronkierne.

Maries forklaring: Parasympatisk: acetylcholin frigives fra nervus vagus -> påvirker muscarinerge receptorer -> bronkie-konstriktion. (antagonist=atropin).

BlodforsyningEdit

Redegøre for lungernes blodforsyning.

Der findes to blodruter. Den største er når der kommer uiltet blod til lungerne fra hjertet, hvorefter det bliver iltet. Det er altså omvendt af de andre steder. Det næste er den almindelig blodforsyning til lungevævet.

PleuraEdit

Beskrive lungehinden (pleura) og redegøre for dens funktion.

Pleura er den hinde, der ligger rundt om lugnerne. Der inddeles i pleura parietale (yderste) og pleura viscerale (inderste). Pleura parietale sidder fast på indersiden af thorax og diaphragme og pleura viscerale sidder fast på lungerne. Imellem de to er pleua-hulen, hvor der er pleural-væske -> fungerer som lubrikant, så de to hinder kan glide rundt men også (adhesion) ikke kan skilles ad.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki