FANDOM


MeiosenEdit

Beskrive meiosen.

280A.jpg

Meiosen

Meiosen foregår kun i kønsorganerne. Mennesket har normalt 46 kromosomer eller 23 homologe (er ens i opsættelsen) par - 22 autosomale par og et par kønskromosomer; XX for kvinder og XY for mænd.

DNA er blevet fordoblet i S-fasen i interfasen. I første meiotiske deling, reduktionsdelingen:

Profase I
Kromatinerne kondenserer til kromosomer og spindle fibres fra centriolerne bevæger sig ud i enderne. De billeder, man ser, indeholder altid et fordoblet DNA, dvs. 2 kromatider. Det er fordi de kun er synlige i mikroskoper, når det ikke er kromatiner. Der kan ske crossing-over, hvor der sker udsksiftning af tilsvarende sekvenser mellem parrene..
Metafase I
Kromosomparrene lægger sig pænt op i midten af cellen på en række med 2 kromosomer i hvert led.
Anafase I
Kromosomparrene bliver hevet ud til hver sin side, men ikke delt som i mitosen. Et kromosompar bliver altså ikke separeret.
Telofase I
Her opstår kernemembranen rundt om hver kromosomdel. Cytokinesen er når cytoplasmaet fordeles i to dele og den så deler sig i to dele - starter alledere ved anafasen.

Nu er der altså 2 celler med 23 kromosomer (med to kromatider i hver kromosom).

I anden meiotiske deling, kromosomdelingen:

Profase II
Spindle fibres, ten-tråde, fra centriolerne bevæger sig ud i enderne. Hver kromosom består af to kromatider.
Metafase II
Kromosomparrene lægger sig pænt op i midten af cellen på en række med 2 kromosomer i hvert led.
Anafase II
Kromosomerne bliver splittet ad og trækkes ud til hver sin side.
Telofase II
Her opstår kernemembranen rundt om hver kromosomdel. Cytokinesen er når cytoplasmaet fordeles i to dele og den så deler sig i to dele - starter alledere ved anafasen.

Nu er der altså 4 celler med 23 kromosomer (med en kromatid i alt).

MandenEdit

SpermatogenesenEdit

beskrive spermatogenesen (herunder støttecellernes [Sertoli celler] funktion).

2805.jpg

Det er produktionen af sædceller i testiklerne i sædkanalerne. Består af første og anden meiotiske deling.

Spermatogonium er en stamcelle, der ligger yderst i rørkanten. Den deler sig ved mitose til en datterceller og en spermatogonium. Dattercellen bliver så til en primær spermatocyt. De primære spermatocytter deler sig så ved første meiotiske deling (46->2*23) til sekundære spermatocytter. De deler sig så ved anden meiotiske deling (2*23->4*23), hvor de bliver til spermatider - som så bliver til en sædcelle.

Sertolicellerne (støtte-) ligger ved kanterne i kanalen og produktionen af sædceller sker imellem dem. De er med til at opretholde blod-testes-barrieren ved at lave tight juncitons, og de sekrerer næring til sædcellerne.

De er i testiklerne i omkring 50 dage.

SpermatozoEdit

beskrive en spermatozo (sædcelle) og funktionen af hovedet, midterstykket og halen.

Den består af tre dele:

  • Hovedet: Indeholder kromosomerne, kernen, da det er den eneste del der skal ind i ægcellen. Skallen (akrosomet) består af proteiner/enzymer, der kan penetrere æggets overflade.
  • Midterstykket: Består af mitokondrier, der producerer ATP, så sædcellen kan svømme så langt.
  • Hale: Er en flagel, men minder om en cilia. Så den kan transportere sig frem.

Modning og transportEdit

beskrive spermatozoernes modning og transport.

Efter spermatogenenesen kommer de til bitestiklerne. Det tager 12-16 dage for dem at komme igennem og her modnes de. Evnen til at binde sig til æggets overflade og evnen til at bevæge sig kommer her.

Derefter transporteres de til sædlederen. Ved ejakolation kommer der rytmiske kontraktioner, hvilke får sædcellerne til at bevæges. Sæden har en basisk pH og indeholder masser af næringsstoffer til sædcellerne.

ProstataEdit

beskrive kort prostatas funktion.

Prostata er blærehalskirtlen og ligger under urinblærens bund og rundt om urinblærens åbning. Man ved ikke helt hvad den gør, men den sekrerer noget og har en betydning for folks reproduktionsevne. Hvis man har kræft i den, vokser den og så kan man ikke tisse lige så meget.

InterstitialcellerEdit

anføre at testiklernes interstitialceller (Leydigske celler) producerer mandlige kønshormoner (androgener), primært testosteron.

De Leydigske celler producerer testosteron og andre androgener.

TestosteronEdit

beskrive testosterons virkninger.

  • Udvikling af de primære kønskarakterer
  • Maskulin adfærd
  • Udvikling af den sekundære kønskarakterer
  • Proteinsyntesen
  • Spermatozoproduktion
  • 20% højere stofskifte...

HormonerEdit

redegøre for det hormonelle samspil imellem hypothalamus (GnRH), adenohypofyse (LH, FSH) og testikler (testosteron, inhibin).

2808.jpg

Hormonelle samspil for manden

Gonadotropin-releasin hormone GnRH frigives fra hypothalamus -> hypofysen får besked og frigiver FSH og LH.

LH
stimulerer de Leydig'ske celler til at sekrere mere testosteron.
FSH
stimulerer Sertoli-cellerne og promoverer sædcelle deling.

Som billedet viser, har tesosteron hæmmende virkning på hypothalamus og hypofysen. Sertoli-cellerne sekrerer et hormon kaldet inhibin, hvilken virker hæmmende på FSH-sekretionen i hypofysen.

KvindenEdit

Hypothalamus_Og_Hypofyse#Adenohypofysen; forlappen

OogenesenEdit

beskrive oogenesen (primære follikler, sekundære follikler, moden follikel, ovulation [ægløsning], corpus luteum, corpus albicans).

2813.jpg

Oogenesen

Den foregår i ovarierne, hvor man i fosterstadiet har nogel oogonia (stamceller) der deler sig til 5 mio. oocytter. De begynder så hver især den første meiotiske deling og stopper så i profasen I. I puberteten starter de igen, og her færdiggøres første meiotiske deling for en oocyt per menstruationscyklus i follikelfasen. Den deles jo så til 2, men kun en af dem får cytoplasmaet, mens den anden kaldes pollegemet.

Ved ovulationen starter anden meiotiske deling og stopper ved metaphase II. Den færdiggøres kun hvis sædcellen kommer ind i den. Her dannes der også et pollegeme. Det sammensmeltede æg og sædcelle kaldes en zygote - indeholder 46 kromosomer, hvoraf halvdelen er fra manden og halvdelen fra kvinden.

2814.jpg

Follikler

Folliklerne består af granduloseceller og udvikles ved: Primære med et cellelag rundt om -> sekundære hvor der begynder at dannes et hulrum -> moden med et hulrum. Herefter frigives ægget og folliklerne bliver til det gule legeme (corpus luteum) med massiv celledeling, der sekrerer progesteron. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, dør luteum'en og kommer ud med menses.

MenstruationscyklusEdit

anføre varigheden af menstruationscyklus (gns. 28 dage [18-40 dage]).

Menstruationscyklus varer i ca. 28 dage.

Ændringer i ovarierneEdit

redegøre for ændringer i ovarier (follikelfasen, lutealfasen) og uterus (menses, proliferationsfasen, sekretionsfasen) igennem menstruationscyklus.

2818.jpg

Cyklus

Follikelfasen eller proliferationsfasen
Varer ca. 9 dage og her udvikler folliklen sig. Grandulosecellerne sekrerer østrogen. Når folliklen er som størst, kommer der et peak i østrogen. Når der produceres meget østrogen, hæmmes de andre oocytters udvikling.
Ægløsning
Pga. østrogen peaket kommer der positiv feedback på LH og FSH, hvilket får ægget til at frigives. Herefter stoppes produktionen af østrogen. Mens det gule legeme begynder at sekrere progesteron.
Lutealfasen
Progesteron sekreres meget og det får uterus til at vokse, så det kan modtage det befrugtede æg.
Sekretionsfasen
Hvis ægget ikke befrugtes, går det til grunde og det samme gør det gule legeme. Manglen på progesteron får epithelium-laget/(endometrium-laget?) i uterus til at udskilles, da blodforsyningen stoppes. <

HormonerEdit

redegøre for det hormonelle samspil imellem hypothalamus (GnRH), adenohypofyse (LH, FSH) og ovarier (østrogen, progesteron) igennem menstruationscyklus.

2819.jpg

Hormonel regulation for manden

Østrogen kan altså både give positiv og negative feedback.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki