FANDOM


Centrale og perifere nervesystemEdit

angive at nervesystemet kan inddeles i det centrale og det perifere nervesystem, og beskrive elementerne i hvert af disse systemer.

Den centrale nervesystem
CNS består af medulla spinalis og hjernen.
Det perifere nervesystem
PNS består af al nervevæv udenfor CNS - fx kranienerver og spinalnerver.

Somatiske og det viscerale nervesystemEdit

definere det somatiske og det viscerale nervesystem.

Screen shot 2011-01-26 at 11.24.05

CNS og PNS

Det somatiske nervesystem
Det man selv kan styre.
  • Sensoriske: de seks sanser fx input fra øje
  • Motoriske: Bevægelser af skeletmuskulaturen
Det viscerale nervesystem (the autonomic nervoussystem)
  • Sensoriske: fx smerter i tarm, hjerte, stresshormoner
  • Motorisk
    • Sympatiske: Er mest aktiv ved fysisk aktivitet
    • Parasympatiske: Regulerer hvilefunktioner

Grå og hvid substansEdit

definere grå og hvid substans og redegøre kort for disses opbygning.

Grå substans
Består af grupper af neuron cellelegemer og deres dendrittræer. Der er næsten ikke noget myelin. Den findes to steder: Som cortex og som nuclei (områder inde i hjernen).
Hvis substans
Er hvid, på grund af fedtet i myelinskederne. Her er der altså mange myeliniseret aksoner og dermed mange forbindelser til andre dele af hjernen.

Nervecellers opbygning og funktionEdit

redegøre for nervecellers opbygning og funktion, herunder for betydningen af de cellulære elementer.

1104

Nervecelle

Cellelegeme (soma)
Indeholder alle de almindelig celleorganeller: kerne, golgi, mitokondrier. Cellelegemet forbinder sig så ud til dendritterne og aksonet. Den genererer aktionspotentialer, når tærskelværdien nås.
Akson
Aksonet kan være meget kort (fx i hjernen) eller langt (op til en meter til tæerne). Hver enkelt akson har samme diameter hele vejen igennem. Aksonet kan være forgrenet.
Den presynaptiske terminal er for enden af aksonet, hvor den danner synapser med andre celler.
Trigger zone: Starten af aksonet og axon hillock på cellelegemet danner trigger zone, hvor aktionspotentialet startes, når tærskelværdien nås.
Dendritter
De er korte og meget forgrenede cytoplasmatiske udvidelser, der modtager input fra andre neuroners aksoner eller fra omgivende væv og så genererer de små elektriske impulser.

Neuroners struktur og beliggenhedEdit

beskrive neuronernes struktur angive neuronklassifikation på basis af struktur og funktion.

Aksonerne ligger i bundter ned gennem medulla spinalis. I CNS kaldes bundterne for baner. I PNS kaldes de for nerver.

De sensoriske nerveceller
sender impulser til rygmarven og hjernen fra sanseceller. Disse er altså afferente nervefibre. I PNS ligger de sensoriske nervecellers cellelegemer i ganglier.
De motoriske nerveceller
sender impulser fra hjernen til målcellerne, og er således efferente.
1105

strukturel klasser af neuroner

Betegnelse Struktur Neuroner
Multipolære neuroner Har mange dendritter og ét axon Motoriske neuroner og de fleste neuroner i CNS
Bipolære neuroner. Har én dendrit og ét axon. Dendritten er ofte specialiseret til at modtage stimulus, og axonet leder aktionspotentialet til CNS. I visse sensoriske organer, såsom retina i øjet.
Unipolære neuroner. Har ingen dendritter, men ét axon. Axonet deler sig i to retninger. Den ene ende går mod CNS og den anden mod periferien, hvor den forgrener sig i mange dendritlignende sensoriskereceptorer. Ved stimuli af disse receptorer dannes et aktionspotentiale som føres mod CNS. De fleste sensoriske neuroner.

StøttecellerEdit

beskrive nervesystemets støtteceller.

Neuroglia iSEdit

Det meste i hjernen er støtteceller (gliaceller); der er 10-50 gange flere gliaceller end nerveceller alt efter hvor i hjernen det er. De laver mest disse fire ting:

  • De er med til at danne en barriere mellem blodet og neuronerne
  • De fagocyterer fremmedlegemer
  • De laver cerobrospinalvæske
  • De laver myelinskeder rundt om aksonerne

Der er fire slags gliaceller:

Astrocytter
Hjælper med at regulere sammensætningen af cerebrospinalvæsken. De er med til at opretholde blod-hjerne barrieren, og de hjælper med at reparere skadet væv i CNS.
Ependymal celler
De former choroid plexuser sammen med blodårer, som udskiller cerebrospinalvæsken.
Microglia
De fagocyterer dødt nervevæv, mikroorganismer og andre fremmedlegemer, der er i CNS.
Oligodendrocytter
De danner myelinskeder, og de kan danne på flere forskellige nerver.
1109

oligodendrocytter

Neuroglia i PNSEdit

1111

Neuroglia

Schwann celler
De vikler sig mange gange rundt om et akson og danner på den måde en myelinskede.
Satelit celler
De sidder på cellelegemet i ganglierne (dvs de sensoriske nervecellelegemer), og støtter og giver næring. De beskytter også fra tungmetaller. I PNS.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki