FANDOM


Skeletmuskel, glatmuskel og hjertmuskel Edit

opdele muskler i skeletmuskel, glat muskel og hjertemuskel og beskrive hovedtræk af forskelle imellem disse med hensyn til: motor kontrol, motor endeplader, anatomisk organisation af muskelcellerne, lokalisation i kroppen, kontraktile egenskaber.

Typer af muskler

Sammenligning af typer af muskler

Se mere om hjertets muskulceller her: Hjertets Elektriske Aktivitet.


Muskelfibrene er også kendetegnet ved at indeholde det sarkoplasmatiske retikulum (specialiseret endoplasmatisk retikulum, der fungerer som Ca2+ depot) og de rørformede indbøjninger i overflademembranen, de såkaldte T-tubuli (T-rør).

Hjertemuskulaturen findes kun i hjertets vægge og er tværstribet på samme måde som skeletmuskulaturen og har et veludviklet system af sarkoplasmatisk retikulum og T-tubuli. I modsætning til skeletmuskulaturen består hjertemuskulaturen af korte forgrenede celler, der er bundet sammen i et fast netværk. Hjertemuskulaturens kontraktioner styres af det autonome nervesystem, der via hjertets ledningssystem udløser aktionspotentialer, der spreder sig fra celle til celle gennem åbne celleforbindelser, de såkaldte gap junctions.

Det meste af den glatte muskulatur findes i væggene i kroppens hulorganer og rørstrukturer, fx væggene i fordøjelseskanalen, urinblæren, livmoderen samt i dele af blodkarsystemet, luftvejene, øjnene og huden. De glatte muskelceller er de mindste muskelceller og har ingen tværstribning grundet manglende organisering af aktin- og myosinfilamenterne. De glatte muskelceller mangler T-tubuli og har kun et ringe udviklet sarkoplasmatisk retikulum. Den glatte muskulaturs aktivitet kontrolleres af det autonome nervesystem, men kun et fåtal af muskelcellerne kontaktes direkte af en nervefiber. I stedet spredes transmitterstof fra opsvulmninger på nervefibrene, der forgrener sig i muskelvævet, ud over et større område og påvirker et stort antal muskelceller, der har receptorer spredt ud over hele cellemembranen i stedet for lokaliseret i en enkelt motorendeplade.

Skeletmuskler. Edit

Strukturel opbygning Edit

beskrive musklens strukturelle opbygning i muskelfasikler (muskelfiberbundter), muskelfiber (muskelcelle), myofibriller og myofilamenter.

0901

Muskelstruktur

Skeletmuskelen er er yderst omsluttet af en fascia. Dernæst er den inddelt i muskelfasikler, som igen består af muskelfibrer (muskelceller). Der er trebindevævshinder, epimysium omslutter hele musklen, perimysium omslutter hver fasikel og endomysium omlutter hver muskelfiber. Muskelfiberene består af myofibriller der indeholder myofilamenter. Myofilamenter består af sarkomerer der består af aktin og myosin. .......

== Motorisk enghghbeskrive en motor-unit (motorisk enhed) 0917 == Består af axonet, der forgrener sig ud til flere muskelfibrer. Ved muskler hvor vi har finmotoriske evner (f.eks fingre), deler axoner sig ud til færre musklerfibrer end ved f.eks låret. De enkelte axon brancher forbinder til muskelfibrene ved hjælp af den motoriske endeplade, som skaber et nyt aktionspotentiale i muskelfiberen når der kommer et aktionspotentiale fra axonet.

Motoriske endeplade Edit

beskrive den motoriske endeplade (neuromuskulære synapse) og hvorledes muskelcellen aktiveres. 0912

Neuromuskulære synapse Edit

  • Aktionspotentialet fra axon'et, bevirker at de voltage-gated Ca²⁺ kanaler åbner og Ca²⁺ strømmer ind i den presynaptiske terminal.
  • Ca²⁺ forårsager så at ACh (acetylcholine) bliver frigivet ud i den synaptiske kløft, gennem vesikler ved eksocytose.
  • ACh diffunderer over kløften og binder sig på Ligand-gated Na⁺ kanal.
  • Na⁺ stømmer ind i muskelcellen og starter et nyt aktionspotentiale.
  • ACh bliver frigivet, derefter spaltet til Acetic syre og cholin, cholin bliver transportert ind i den presynaptiske terminal hvor den kan genanvendes i ACh.

Muskelcellen aktiveres Edit

0914

Aktionspotentiale

  • Aktionspotentialet der blev dannet ved neuromukulære synapse løber over muskelcellen overflade og ned gennem T-tubuli. Depolarisationen af T-tubuli forårsager at Ca²⁺ kanalerne i det sarcoplasmatiske reticulum åbnes. Ca²⁺ diffunderer ud i sarcoplasmaet hvor det binder sig til troponin molekylerne på aktin-filamenterne. Hvorved det er muligt for myosin hovederne at binde sig til G actin molekylerne og laver dermed kryds-broer, dette kræver ATP.

Sarkoplasmatiske reticulum og t-tubuli Edit

redegøre for funktionen af det sarkoplasmatiske reticulum og t-tubuli (t-rør).

Det sarkoplasmatiske reticulum ligger rundt om om hver myofibril. Det indeholder store mængder Ca²⁺, der frigives når musklen aktiveres. Er forbundet til T-tubuli der er et rør der går ind i musklen gennem sarcolemma fra overfladen. Er fordelt ind mellem sarcomerene. T-tubuli sørger for at aktionspotentialet der løber i cellemembranen fra den neuromuskulære synapse, kommer ind og aktiverer det sarkoplasmatiske reticulum.

Nervøs stimulation Edit

beskrive hovedtræk i den nervøse stimulation af muskelkontraktionen.

Hjernen sender signal ned ved motoriske nervebaner. Der skal mange aktionspotentialer til, før der sker noget.

Exitations-kontraktions koblingen Edit

beskrive princippet i exitations-kontraktions koblingen (stimulering og kontraktion af en muskelfiber). A&P 290-291

0915

Cross-bridge

Se muskelcellen aktiveres ovenover, derudover:

  • Når Ca²⁺ fra det sarkoplasmatiske reticulum binder sig til tropomyosinet der eksponerer de aktive G actin myofilamenter. Myosin hovederne binder sig så til G actinet og laver derved en cross-bridge, ved denne process bliver en phosphate frigivet fra myosin hovedet. Den får energi til at vippe, da den smider phosphat.
  • Oplagret energi i myosin hovedet bruges til at vippe myosin hovedet således at actinet glider forbi, og muskelcellen trækker sig sammen. ADP molekylet bliver ved denne process frigivet.
  • Et ATP molekyle kan nu sætte sig på myosin hovedet og får det til at løsne sig fra actinet.
  • Myosin ATPase splitter ATP, til ADP og P. Der begge bliver siden på myosin hovedet.
  • Myosinhovedet vipper tilbage til sin afslappede positon. Klar til at starte forfra med cross-bridge cycle, hvis Ca²⁺ hvis stadig er binder til tropomyosinet.

Denne process sker mange gange under en muskel kontraktion, de enkelte myosinhoveder aktiveres ikke samtidigt.

Musklen kan i sig selv ikke lave exitation, men bliver trukket ud af en modsvarende muskel der kontraherer, f.eks biceps og triceps.

Dannelse af energi Edit

redegøre for hvorledes der dannes energi (ATP) til denne proces.

Energien dannes aerobisk i Krebs cyklus. Og glykolysen. Ved anaerobt er det kun glukolysen, der kan foretages - her bliver pyruvat lavet om til mælkesyre.

Tetanisk kontraktion Edit

definere tetanus (tetanisk kontraktion).

Mange aktionspotentialer der kommer hurtigt efter hinanden (høj stimulerings frekvens). Hvilket giver en vedvarende kontraktion af musklen. En ny kontraktion af musklen starter altså før den forrige er forbi og kontraktionerne summeres.

Isometrisk, isoton, concentrisk og eccentrisk kontraktion Edit

beskrive en isometrisk, isoton, concentrisk og eccentrisk kontraktion.


  • Isometrisk (med ens længde), Udvikler kraft uden af de aktiverede muskler forkortes. F.eks løfter tung genstand og mislykkes.
  • Isoton (med ens kraft), Aktiverede muskler ændrer længde mens de udvikler konstant kraft, f.eks når man vinker.
  • Concentrisk, f.eks man lykkes med at løfte en genstand.
  • Eccentrisk, musklen forlænges under arbejde. F.eks når man lægger arm og er ved at tabe

Gradering af muskelkraft Edit

beskrive baggrunden for gradering af muskelkraft (antal stimulerede fibre; tværsnitsareal, længde-spændings forhold).

Størrelse af muskelkraft kan øges enten ved at at stimulerer flere motoriske enheder eller ved at sende mange stimuli hurtigt efter hinanden (tetaniske kontraktioner).

Jo større tværsnits areal af muskel jo mere potential kraft.

Muskelen er stærkest når den hverken er overstrukket (der ikke mulighed for mange krydsbroer) eller helt sammentrukket (den kan ikke trække sig mere sammen. Men når den er medium udstrukket, hvor mange krydsbroer kan opstå.

Muskeltræthed Edit

kort beskrive mekanismer bag udviklingen af muskeltræthed. A&P 299

Der er tre årsager til muskeltræthed.

  • Det mest almindelig er psykologisk træthed, hvor de enkelte muskel fibre stadig er i stand til at udføre arbejde men central nerve systemet opfatter at arbejde ikke længere er muligt.
  • Muskel træthed, muskelen mangler ATP og kan derfor ikke udfører arbejde. Da bindinger til krydsbroer ikke er muligt.
  • Mest sjælden er synaptisk træthed. Hvor der ikke bliver syntetiseret nok acetylcholine til at stimulere musklen.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki