Medulla spinalis anatomi og funktion[]
redegøre for medulla spinalis (rygmarvens) anatomi og funktion, herunder alfa- og gamma-motorneuroner.
Mater
Rygmarven er hovedkommunikationsvej mellem PNS og hjernen. Den er også med til at integrere information mht reflekser. Der er 31 par, se Perifere Nerver.
Alfaneuroner er dem, som får de normale muskelceller til at trække sig sammen. Gamma-motor-neuroner sørger derimod for at trække de specielle muskelfibre sammen, som har stræk-receptorer.
Hjernehinden[]
redegøre kort for hjernehindernes anatomi og funktion.
- Yderst er der duramater, hvilken er den tykkeste hinde. Den består af bindevæv, og den er sammenhængende med hjernens dura-mater. Udenpå dura-mater er et epiduralt rum, hvor der er blodårer og nerverødder og fedtvæv osv.
- Under er der et subduralt rum, hvor der er lidt væske.
- Det næste lag er arachnoid-mater, der er tyndere end dura-mater.
- Så kommer det subarachnoid område, hvor der er blodårer, cerebrospinalvæske og spiderweb fra arachnoid-mater.
- Tilsidst kommer pia-mater, som sidder tæt sammen med overfladen af rygmarven. det er meget tyndt.
Deres funkiton er beskyttende...
Ventral- og dorsalrødder, spinalganglier og spinal nerve[]
redegøre for ventral- og dorsalrødder, spinalganglier og spinal nerve.
Relation mellem sensoriske og motoriske rygmarven
- Ventral- og dorsalrødderne
- De 31 par spinalnerver, der kommer ind gennem dosal (bagerst) og ventral (forrest) nerverne. De indeholder motorneuroner, efferent, og de dorsale sidder mod ryggen, afferente, og indeholder sensoriske nerver. På hver dorsal-rod sidder der en ganglion, en udbugning, der indeholder cellelegemerne.
- Spinal nerve
- Når den dorsale og den ventrale rod forenes, bliver det til en enkelt spinal nerve.
Tværsnit af medulla spinalis[]
beskrive et tværsnit af medulla spinalis.
Tværsnit
I det grå substans i midten sker der synapser og reflekser etc. Der er tre bobler i hver side. Og så er der hvid substans rundt om, hvor nervebaner og myelinskederne er. På billedet ses hvilke der er efferente og afferente. Fortil har vi descenderende nervebaner og bagtil har vi assenderende.
I midten er the central canal, der er fyldt med cerebrospinalvæske.
Mht. den grå og hvide substans er det altså omvendt af hvordan det ser ud i hjernen!
Fysiologiske forhold ved en frivillig muskelbevægelse[]
redegøre for de fysiologiske forhold ved en frivillig muskelbevægelse.
Der går signal fra hjernen ned gennem rygmarven. Den krydser over på et tidspunkt.. På et niveau, hvor den skal ud, synapser den med en efferent (motorisk) neuron., der løber ud i spinal nerve og ud til musklen.
Refleks[]
definere en refleks.
En refleks er en automatisk reaktion på et stimuli.
Strækrefleks og flexorrefleks[]
redegøre for strækrefleks og flexorrefleks.
En refleksbue udgør som regel fem komponeneter:
- En sensorreceptor og der tilhørende sensorneuron.
- En internuron (ikke nødvendigt)
- En motorneuron med effektororgan for enden
Strækrefleksen[]
Et eksempel er den klassiske patella-refleks.
Strækrefleks
I musklen sidder der specielle sensorreceptorer. Hvis musklen strækkes, bliver der sendt aktionspotentiale via en sensorneuron til dels hjernen og dels synapser i rygmarven med en alfa-motor-neuron, som aktiverer samme muskel, hvor stræket blev målt, til at modvirke strækket.
Der findes også gamma-motor-neuroner. Muskelcellerne trækker sig sammen, men det kan sensorreceptorerne ikke. Disse sidder i midten, og for at de skal bevare følsomheden overfor et stræk, når musklerne allerede er trukket sammen, så hjælper gamma-motor-neuronerne dem i at holde samme størrelse, som de omkrngliggende muskelceller. Der er altid alfa-muskel-neuroner.
Flexorrefleks[]
Tikbagetrækningsrefleksen går ud på at man gerne vil flytte sit ben, når man har trådt på en knapnål. Ved smertereceptor-stimuli går der dels signal til hjernen og dels til rygmarven.
Flexorrefleks med reciprokal innervation
Signal til ene muskel om at trække tilbage (exitatorisk interneuron), og til anden muskel at stoppe med at trække frem (inhibitorisk interneuron)..
Diskusprolaps[]
redegøre for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved diskusprolaps.
- Definition
- Herniering (brokdannelse) af nucleus pulposus (den bløde, centrale del i discus interv.) ind i spinalkanalen eller et intervertebral foramen (åbning). Ofte udløst af en forkert bevægelse.
- Forekomst
- Lumbal og herefter cervikal diskusprolaps er hyppigst. I DK opereres årligt ca. 5.000 for lumbal og cervikal diskusprolaps.
- Ætiologi og patofysiologi
- En bristning af annulus fibrosus (bindevævslameller i discus v.) og herniering af nucleus pulposus som følge af en traumatisk lidelse. Der kan herved dannes sprækker i den yderste fibrøse del af diskus. Ud igennem disse sprækker kan der ske en udposning af den bløde kerne, nukleous pulposus. (Hos ældre er prolaberingen ofte mere fast og fibrøs). Udløsende er ofte en forkert bevægelse. Optræder fra ungdommen til ca. 70-års-alderen.
- Kan være komplet, hvis annulus er bristet med fritliggende nukleus, eller inkomplet (”bule af diskus”).
- Symptomer
- Lokale smerter i columna + udstrålende smerter. Nedsat følelse, evt. ophævede reflekser eller nedsat kraft (da tryk på motoriske nerver). Denne udposning kan trykke på nerverne og give neurologiske symptomer (f.eks. prikken, stikken og smerter i benet eller nedsat kraft i benet). Ved tryk på cauda equina kan forekomme vandladnings (afførings) symptomer og nedsat følelse i skridtet.
- Komplikation
- Kan give anledning til kronisk rygsygdom.
- Behandling
- Ubehandlet forsvinder langt de fleste tilfælde med eller uden følger. Lette tilfælde behandles konservativt med tålmodiged, analgetika og bevægeøvelser. Ved svære smerter eller neuroudfald tilbydes operation. Komplikationer ses i få procent af tilfældene.
- Medicinsk: Analgetika
Andre sygdomme[]
redegøre for andre sygdomme, der kan ramme medulla spinalis med omgivende væv, herunder patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling.
Tumorer i spinalkanalen[]
- Definition
Primær og sekundær (metastaser) tumor i celler med indvækst til spinalkanalen.
- Forekomst
Incidensen af primære tumorer er 1 pr. 100.000 pr. år. Metastatisk tumor er hyppigere.
- Symptomer
Symptomudviklingen afspejler processens natur og fundene dens lokalisation. En ekstramedullær tumor vil oftest præsentere sig med grader af medullært tværsnitsyndrom (~tryk på medulla spinalis, som kan medfører smerter hyppigst lokaliseret til torakalcolumna, senere gangforstyrrelser og vandladnings- og afføringsbesvær).
- Behandling
Kirurgisk behandling.
