Indholdsfortegnelse 1 Undersøgelsesmetoder 1.1 Vurdering af respiration 1.2 Scannere 1.3 Lungescintigrafi 1.4 Lungefunktionsundersøgelse 1.5 Spirometrisk måling 2 Sygdomsenheder 2.1 Obstruktive lungesygdomme 2.1.1 Astma bronchiale 2.1.2 Kronisk obstruktiv lungesygdom 2.1.3 Neoplasmer 2.2 Infektionssygdomme 2.2.1 Influenza 2.2.2 Akut bronkitis 2.2.3 Pneumoni (lungebetændelse) 2.2.4 Tuberkulose (TB) 2.3 Interstitielle lungesygdomme 2.4 Tobaksafhængighed 3 Comments

UndersøgelsesmetoderEdit

anføre at ilt- og kuldioxidtension i blodet kan måles nemt (tilførsel af en lille blodprøve til særlige måleelektroder).

Man kan nemt måle ilt- og kuldioxidtension i blodet ved tilførsel af en lille blodprøve til særlige måleelektroder. Formentlig en blodprøve fra arterielt blod (arteriepunktur)..

Vurdering af respirationEdit

beskrive kort at respirationen bl.a. vurderes ved måling af arteriel (arteriepunktur) ilt- og kuldioxid tension, pH, samt hæmoglobinets mætningsgrad (saturation).

Man måler trykket af ilt og kuldioxid (PaO2, PaCO2), da man skal vide mængden af det. pH måles, da det er et udtryk for forholdet mellem O2 og CO2 (7,35-7,45). Saturationen skal ligge mellem 97-100% (dvs. stort set alle hæmoglobinmolekyler har 4 iltmolekyler, mens nogle få har 3. Der er plads til 4 iltmolekyler på et hæmoglobin.)

ScannereEdit

anføre at lungerne kan ”fotograferes” ved røntgenbilleder og CT-scanning.

Man kan tage et billede af lungerne ved røntgen- eller CT-scanning. CT bruges hovedsageligt ved cancer. Lungerne og hjertet bevæger sig for meget til MR. Mængden af luft i lungerne gør ultralyd ubrugeligt, men giver større kontrast i røntgen.

LungescintigrafiEdit

beskrive at lungernes ventilation og gennemblødning kan vurderes ved lungescintigrafi, og beskrive kort hovedprincippet i undersøgelsen.

Noget radioaktivt materiale administreres intravenøst gennem blodet. Man ser derefter på hvordan det fordeles i lungerne. Derefter kan man sammenligne med, hvis det radioaktive stof inhaleres, og hvordan det fordeler sig der. Det viser blodpropper (lunge-emboli (kommer fra propper i benene)) eller dødt væv, altså et sted hvor luften ikke kommer hen. Bruges ikke særlig ofte, da CT er billigere.

LungefunktionsundersøgelseEdit

Beskrive lungefunktionsundersøgelse med vægt på forceret vital kapacitet (FVC), forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund (FEV1), og peakflow.

FVC

Forceret vital kapacitet er den totale ekspiratoriske volumen (lungekapacitet, hvor meget man kan få ud i alt).

FEV1

Forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund er den største mængde man kan få ud i løbet af et sekund. På et rakst menneske ligger den på over 70%.

Peakflow

Peakflow er den største hastighed luften kan komme ud med.

Spirometrisk målingEdit

Skitsere resultatet af en spirometrisk måling af lungefunktionen (volumen på ordinataksen og tiden på abcissen) hos en normal rask person og hos patienter med henholdsvis obstruktiv og restriktiv lungelidelse; anføre FEV1 herpå.

Se noter fra time. Mangler plots.

SygdomsenhederEdit

Obstruktive lungesygdommeEdit

Redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, forebyggelse, symptomer (hovedtræk), mulige komplikationer (hovedtræk) og principper for behandling ved: astma bronchiale, kroniske obstruktive lungesygdomme og neoplasmer (primære og sekundære).

Obstruktiv betyder at man har problemer med at puste luft ud, dvs. at FEV1 er under 70%. (FEV1/FVC<0.7)

Astma bronchialeEdit

FEV1 kun periodevist nedsat.

Eksisterer både allergisk (IgE mederet) og ikke allergisk astma. Forskellen ligger i hvordan anfald udløses.

Forekomst

• 5 % har eller har haft.
• Forsvinder ofte med tiden, gælder især for allergisk astma.
• Ca. 50 dødsfald om året (akut astma, f.eks. ved kryds allergi).
• Reversibel luftvejsobstruktion: giver ingen varige mén på lungerne efter anfaldene.

Ætiologi

• Anfald, varer mellem timer og flere og dage. (Ikke sikkert man mærker anfaldet i hele perioden, dog tegn på inflammation i hele anfaldets længde).
  • Anfald er hyppigst sen aften og tidlig morgen.
  • Anfald fås ved anstrengelse.
  • Forværres ved andre patogene tilstande.

Patogenese

Bronkial hyperaktivitet pga. reversibel inflammation - altså ingen varig skade.

• Kontraktion af glatte muskler i bronkierne.
• Slimhindeødem.
• Øget sekretion giver sekret i luftvejene. Det er noget sejt slim, så man får reduceret volumen endnu mere.

Forebyggelse

Symptomer (hovedtræk)

Ved anfald:

• Åndenød
• Hoste og opspyt
• Pibende vejrtrækning
• Forværring ved øvre luftvejsinfektion

Mulige komplikationer (hovedtræk)

Principper for behandling

• Fjernelse af udløsende årsag (kat, husstøvmider etc.)

Mild astma

Broncodilatator inhalationer ved anfald (beta2-agonister, får glatte muskler i bronkierne til at slappe af), virker hurtigt. Og noget anti-inflammatorisk. Kunstigt kortisol, så det hæmmer inflammationen. Det vigtigste: broncodilatorisk og anti-inflammatorisk.

Moderat astma

Inhaltionssteoid dgl oveni, virker over flere timer.

Svær astma

Langtidsvirkende broncodilatator dgl oveni.

Kronisk obstruktiv lungesygdomEdit

(KOL / Rygerlunger)

FEV1 er altid nedsat, periodevist yderligere nedsat.

Forekomst

> 85% pga rygning, debuterer typisk efter 60 års alderen (hvor prævalensen er over 10%).

Ætiologi og patogenese

• Kronisk bronkitis: Bronkialhypersekretion pga. øget antal sekretionsceller. Man kan ikke få slimen op, da man ikke har flere ciliaer. Rygning giver store partikler i lungerne -> slim produceres da det skal væk -> rygningen har dog ødelagt cilierne, så slimet kan ikke transporteres op igen -> derfor produceres endnu mere slim i lungerne, som så må hostes op. Slimen lægger sig på overfladen af bronkierne, hvilket gør deres diameter mindre.

Bronkitis skyldes inflammation af bronkierne pga irritationer, som cigaret-røg eller infektion -> hævelse svækker vejrtrækning. Bronkitis kan blive til emfysem.

• Emfysem: tab af aktivt lungevæv gennem destruktion af alveolesække/sprækker mellem (septum). Der kommer et for stort tryk (fordi tidal volumen øges ved dårlige lunger), hvilket gør at de små vindurer/alveoli bliver pustet op, så klasen bliver til en stor ballon. Den store ballon har en ret stiv ledning hen til sig. Luften i den vil derefter bevæge sig i ballonen, og ledningen vil mases sammen, så bronkiolerne kollapses.

Ødelæggelse af alveoli-væggene, da øget hoste øger trykket på væggene, hvilket skaber ødelæggelse. Man har nu mindre plads til gasudveksling.

Forebyggelse

Stop med at ryge...

Symptomer (hovedtræk)

• Hoste og opspyt
• Øget tendens til luftvejsinfektioner
• Dyspnø der forværres med tiden, opdages sent da mennesket hurtigt tilpasses. Sammenligning med jævnaldrene kan tydeliggøre symptomet, da man ellers bare kan skyde skylden på at "man er ved at blive gammel".
• Hypoksi (mangel på oxygen i blodet) og hypercapni (for meget CO2 i blodet) der forværres med tiden - kun ved meget svær KOL
• Cyanose der forværres med tiden, (iltfattigt blod - man bliver blå). Skyldes altså hypoksi, der vises ved blåfarvning.

Mulige komplikationer (hovedtræk)

• Man svinder ind og bliver tynd, da man bruger al sin energi på at trække været.
• Døden indtræder enten grundet vejrtrækningsproblemer eller grundet underernæring (man bliver forpustet af at spise, og det man orker at spise, vil blive brugt til at trække vejret). (Ved meget svær KOL, efter 20-25 år).

Principper for behandling

• Rygeophør!
• Korttidsvirkende beta2-agonister
• Langtidsvirkende beta2-agonister
• Kronisk iltbehandling (mere en 15 timer i døgnet)

NeoplasmerEdit

Primære = lungecancer, findes både i små-cellet og ikke-små-cellet, hvor prognosen er forskellig for de to.

Sekundære=metastaer ofte mammaecancer (brystcancer) og colon osv. Metastaserne giver sjældent symptomer, da det ligger perifert.

Forekomst

Stigende hos kvinder i DK. Incidens 3.500 årlige tilfælde DK. Incidens 0,066% i skandinavien.

Ætiologi og patogenese

Forekommer i epiteliumet af respiratory tract. Kan let spredes til andre dele af kroppen pga. meget blod- og lymfeforsyning.

• 90% er/har været rygere
• Luftforurening (asbest) og baggrundsstråling

Forebyggelse

Rygestop! og nedsættelse af partikelforurening.

Symptomer (hovedtræk)

• Ofte svage
• Hoste
• Vægttab
• Hæmoptyse (blod i opspyt)
• Smerter
• Dyspnø
• Nattesved

Mulige komplikationer (hovedtræk)

Metastaser...

Principper for behandling

Kirurgi, kemo, stråling. Diagnose sker oftest sent, så derfor så lav overlevelse.

InfektionssygdommeEdit

Beskrive kort hyppigste infektionssygdomme i lungerne.

De almindelige symptomer er følgende:

• Åndenød/dyspnø
• Hoste (våd hoste, tør hoste)
• Opspyt/ekspektorat

InfluenzaEdit

Akut virusinfektionssygdom i lungerne, oftest i luftvejene. Influenza bruges om mange infektionssygdomme i daglig tale, men medicinskt gælder der følgende:

Forekomst

1000-1500 mennesker i DK dør årligt at influenza, primært ældre og andre svage mennesker.

Smitteveje

Dråbeinfektion eller direkte kontakt - man kan smitte før man får symptomer.

Symptomer

Høj feber (40 grader), hovedpine, myalgier (muskelsmerter) og ledsmerter, almen sygdomsfølelse og kommer oftest om vinteren.

Behandling

En uge i sengen med symptombehandling.

Forebyggelse (profylakse)

Vaccination findes, men må hele tiden fornyes, da der sker mutationer i viruserne. Generelt god hygiejne, da man smitter før man får symptomer.

Komplikationer

Lungebetændelse.

Akut bronkitisEdit

Akut virusinfektion i bronkierne (de nedre luftveje), der hyppigst kommer om vinter. Det ses med tør hoste, let feber, meget let dyspnø, almen tilstand er upåvirket. Hoste kan fortsætte 3 uger efter man bliver rask.

Pneumoni (lungebetændelse)Edit

Infektion i lungevæv og små bronkier. Børn får det fra bakterier og voksne fra virus (pneumokokker).

Forebyggelse (profylakse)

Smitteveje

Bakterierne kan spredes fra person til person ved nys, hoste eller ved direkte kontakt. En bakterietilstand kan føre til spredning af bakterierne i kroppen og forårsage sygdom. Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg, og de kan spredes når modstandskraften er nedsat..

Symptomer

Feber og hoste (tør->våd hoste med senere ekspektorat, muligvis dyspnø).

Behandling

Antibiotika (men for virus ingen). Ved respirationssvigt: Respirator. I Danmark er de fleste pneumokokker følsomme for penicillin, mens der i en række andre lande forekommer resistens.

Før i tiden var det vidst en af de største grunde til den store dødelighed for børn, men ikke længere fordi vi får bedre kost, og dermed bedre immunforsvar.

Tuberkulose (TB)Edit

Infektion ved mycobakterium tuberculosis. Den er en meget langsomt voksende bakterie. Forekommer hyppigst i lungerne, men kan også ramme andre organer.

Forekomst

300-400 tilfælde om året i DK. Mange mange i ulandene. I DK ses det ofte hos indvandrere samt alkoholikere. Patienter der er smittede som børn, kan udvikle sygdommen senere i livet.

Ætiologi (smitteveje)

Smittes med fine dråber fra åben lunge med TB (hoster bakterier op), dog ikke særlig smitsomt.

Forebyggelse (profylakse)

Risikoen for at få TB er ikke særlig stor, med mindre man bor sammen med én der har det - så det bliver tilkaldt til undersøgelse.

Symptomer

Hoste og opspyt, senere let feber, nattesved og vægttab.

Behandling

Antibiotika - 4 slags antibiotikaer i et halvt år.

Interstitielle lungesygdommeEdit

Beskrive kort ætiologi og patogenese, samt symptomer og prognose ved interstitielle lungesygdomme. Inflammation i bindevævet i lungerne.

Ætiologi

Toksiske stoffer: Asbest, sten og kulstøv, lægemidler etc., infektioner, bindevævssygdomme, kræft

Patogenese

Inflammation i bindevævet omkring alveolerne og små bronkier. Fortykket og arvæv (altså blevet stift.)

Symptomer

Først tør hoste, senere åndenød. Restriktivt nedsat lungevolumen (lungen er skrumet og blevet stiv, således at den kan tømme sig hurtigt - FVC/FEV1=1). Nedsat diffusionskapacitet, så optager ilt dårligt.

Prognose

Prognosen afhænger af grundsygdom, dog generelt dårlig - 50% dødelighed efter 5 år.

TobaksafhængighedEdit

Redegøre for tobaksafhængighed (epidemiologi [hovedtræk], tobakkens effekter, tobaksrelaterede sygdomme, principper for behandling af tobaksafhængighed).

Epidemiologi

12.000 dødsfald pr år. Hvis man ryger mere end 15 cigaretter dagligt, får man 8-10 år mindre.

Tobakkens effekter

Dårlig sårheling (derfor skal man holde pause med rygning 2 uger før en operation). Ødelægger cilierne. Rygning har afslappende effekt, øger blodtryk og puls samt koncentrationsevne og velbefindende.

Tobak indeholder nikotin, tjære, kulilte og cyanbrinte, irriterende gasser som ammoniak og formaldehyd, hvor sidstnævnte også er allergifremkaldene. Nikotin er det afhængigsskabende stof i tobak. Nikotinafhængige rygere regulerer deres nikotinindtagelse og blodkoncentration ved at justere frekvensen og intensiteten af deres tobakforbrug både for at opnå de psykiske virkninger og for at undgå abstinenssymptomer.

Tjære er et karcinogen (~kræftfremkaldende) stof, mens kulilte og cyanbrinte forårsager mindre binding af ilt.

Tobaksrelaterede sygdomme

Det indvirker på alle organer:

• Øvre luftvejs cancer og lunge cancer + mange andre
• KOL
• Hjertekarsygdomme
• Osteoporose ?
• Infektioner

Principper for behandling

Farmakologisk: Plaster, tyggegummi, inhalator, nasalspray.

Rådgivning: Læge, rådgiver, selvhjælpgrupper