FANDOM


Leverens lokalisationEdit

beskrive leverens lokalisation, størrelse, farve, og opdeling i lobi (lapper).

Øverst til højre i abdomen, hvor den er mast op mod den inferiore overflade af diaphragma. Den vejer 1,36 kg og er det største indre organ, som vi har. Farven er rødlig brun, og den er opdelt i højre og venstre lap, hvor den højre er størst. De to dele er adskilt af ligamenter.

Galdeblærens lokalisationEdit

beskrive galdeblærens lokalisation i forhold til leveren.

2418

Leveren

Den er 8x4 cm og ligger på den inferiore overflade af leveren. Den har en poselignende struktur.

Galdeblærens funktionelle sammenhængEdit

redegøre for galdeblærens og galdegangenes funktionelle sammenhæng med leveren.

Galde produceres i leveren og opbevares i galdeblæren, hvorfra det via galdegangene sekreres til duodenum.

Makroskopisk organisation og forløbEdit

i hovedtræk beskrive makroskopisk organisation og forløb af vena porta (hepatic portal vein), højre og venstre hepatiske duct, ductus cysticus (cystic duct), ductus hepaticus communis (common bile duct), galdeblæren, arteria hepatica (hepatic artery), venae hepaticae (hepatic veins).

2420

Blod og galde flow

Vena porta (tyndtarm->lever) er den vene, der kommer ude på kanten af lobulierne. Galdegangene (hepatiske duct) er tvedelt, da den kommer fra de to leverhalvdele. Her kan det også løbe ud i tarmen (via common bile duct), men bliver primært ført op i galdeblæren gennem den ductus cysticus (cystiske duct) hvor det opbevares. Når man spiser, trækker galden sig sammen, så dens salte kan komme ned til kymus.

Den heptiske arterie tilfører friskt arterieblod fra hjertet til leveren (og galden). Der er to venesystemer. En der fører blodet fra tyndtarm til leveren, og en der fører blodet fra leveren til hjertet.

Den mikroskopiske anatomi af lever lobulEdit

i hovedtræk beskrive den mikroskopiske anatomi (histologiske opbygning)) af lever lobuli og disses funktion.

2419

Leverceller

En levercelle heder en hepatocyt - hver er sekskantet. De sidder i sekskantede lobuli (ligner søjler), hvor der i hver hjørne ligger en arterie (med iltet fra hjertet), en vene (fra porta cava, så forgrening af vena porta (tyndtarm)) og en galdegang (med galde til tyndtarmen) - disse tre kaldes en portal triad. I midten af de sekskantede lobuli ligger vena cava, som går til hjertet.

Leverens hovedfunktionEdit

anføre leverens hovedfunktioner: deltagelse i kulhydrat, lipid og protein metabolismen, produktion af galde, afgiftning, lagring af fedtopløselige vitaminer (A, D og K) og jern.

Dens funktion er at lagre og bearbejde næringsstoffer. Den afgifter skadelige kemikalier og syntetiserer nye molekyler. Hjælper med at nedbryde giftstoffer fra tarmene.

  • Deltagelse i kulhydrat, lipid og protein metabolismen
  • Produktion af galde (og plasmaproteiner)
  • Afgiftning
  • Lagring af fedtopløselige vitaminer (A, D og K) og jern.
  • (Glukogenesen findes primært sted i leveren)


Kulhydrat metabolismenEdit

OptagelseEdit

beskrive leverens optagelse af monosakkarider fra porta blodet efter et måltid, og at disse lagres i leveren som glykogen (glykogenese).

Leveren optager glukose og fructose fra porta blodet efter et måltid. Herefter laves de alle om til glucose. Hvis der er et markant overskud, som fx efter et måltid, bliver glucose herefter lavet om til glykogen og det lagres i leveren -> på den måde holdes blodsukkeret nogenlunde konstant.

LagerEdit

anføre at leveren er et betydeligt depot for kroppens indhold af glykogen, og at dette kan mobiliseres (glykogenolyse) som glukose og frigives til blodet.

Leveren er et betydeligt depot for kroppens indhold af glykogen, og at dette kan mobiliseres (glykogenolyse) som glukose og frigives til blodet. På den måde kan blodsukkeret holdes konstant i henblik på homeostasen.

Insulin og glukagonEdit

redegøre for insulin og glukagons rolle ved regulationen af leverens glukoseproduktion

Den_Endokrine_Pankreas#Virkninger_på_glukosemetabolismen

Lipid metabolismenEdit

OxidationEdit

beskrive leverens oxidation af fedtsyrer (fatty acids) ved β-oxidation.

Lipid_Metabolisme#Beta-oxidation

? ? ? ? ?

Syntetisering af fedtsyrerEdit

anføre at leveren syntetiserer fedtsyrer (fatty acids) (primært palmitinsyre) på basis af acetyl-CoA og at disse frigives til plasma.

Leveren syntetiserer fedtsyrer (fatty acids) (primært palmitinsyre) på basis af acetyl-CoA og at disse frigives til plasma.

VLDLEdit

anføre at leveren er den vigtigste kilde til syntese og frigivelse til plasma af VLDL (very-low-density-lipoprotein).

2431

HDL og VLDL, LDL

Leveren er den vigtigste kilde til syntese og frigivelse til plasma af VLDL (very-low-density-lipoprotein).

LDL (low-density-lipoproteiner, meget kolesterol), VLDL (meget triglycerid) og HDL (meget protein, ligeligt fordelt) siger noget om hvor meget protein der er rundt om triglyceridet med kolesterolet og phospholipider. Der bliver nødt til at være noget protein på, da det ellers ikke kan transporteres i blodet.

CarrierEdit

anføre at VLDL har stort indhold af triglycerid og fungerer som carrier af dette fra leveren til andre organer (f.eks. muskler) hvor triglyceriden nedbrydes til fedtsyrer (fatty acids), vha. lipoprotein lipase enzymet, hvilke kan metaboliseres og derved danne energi (ATP-formation).

VLDL har stort indhold af triglycerid og fungerer som carrier af dette fra leveren til andre organer (f.eks. muskler) hvor triglyceriden nedbrydes til fedtsyrer (fatty acids), vha. lipoprotein lipase enzymet, hvilke kan metaboliseres og derved danne energi (ATP-formation).

HDL og LDLEdit

anføre at HDL (high-density-lipoprotein) og LDL (low-density-lipoprotein) primært dannes i plasma (fra chylomikroner og VLDL), men også i leveren., anføre at HDL’s funktion er at fjerne kolesterol fra perifere væv og transportere dem til leveren., anføre at LDL’s funktion er at transportere kolesterol fra leveren til andre organer (f.eks. binyrer, ovarier, testes), hvor det danner basis for dannelsen af steriodhormoner (f.eks. aldosteron, cortisol, progesteron, testosteron)., anføre at leveren optager chylomikron- og VLDL-rester (remnants) efter at disse har frigivet deres indhold af fedtsyrer og glycerol i blodkarrene (via lipoproteinlipase enzymer i endothelcellerne)., anføre at leveren tillige optager LDL fra blodet., anføre klinisk eksempel på vigtigheden af leverens funktion i lipoproteinmetabolismen: familiær hyperkolesterolemia, hvor leveren mangler LDL receptoren, hvilket resulterer i ophobning af LDL i blodet og dermed stor risiko for hjertekar sygdom., anføre at leveren er vigtig i dannelsen ketonstoffer, men ikke selv kan metabolisere disse.


HDL (high-density-lipoprotein) og LDL (low-density-lipoprotein) dannes primært i plasma (fra chylomikroner og VLDL), men også i leveren.

HDL’s funktion er at fjerne kolesterol fra perifere væv og transportere dem til leveren. LDL’s funktion er at transportere kolesterol fra leveren til andre organer (f.eks. binyrer, ovarier, testes), hvor det danner basis for dannelsen af steriodhormoner (f.eks. aldosteron, cortisol, progesteron, testosteron)

Leveren optager chylomikron- og VLDL-rester (remnants) efter at disse har frigivet deres indhold af fedtsyrer og glycerol i blodkarrene (via lipoproteinlipase enzymer i endothelcellerne).

Leveren optager tillige LDL fra blodet.

Leveren optager:

  • LDL fra blod
  • Chulomikron-rester
  • VLDL-rester

Et klinisk eksempel på vigtigheden af leverens funktion i lipoproteinmetabolismen er: familiær hyperkolesterolemia, hvor leveren mangler LDL receptoren, hvilket resulterer i ophobning af LDL i blodet og dermed stor risiko for hjertekar sygdom.

Leveren er vigtig i dannelsen af ketonstoffer, men kan ikke selv metabolisere disse.

Kolesterol homeostasenEdit

beskriv kort leverens rolle i kolesterol homeostasen:

  • Kolesterol dannes i leveren dels som de novo syntese og dels fra LDL optaget i leveren.
  • Hepatisk kolesterol anvendes ved dannelsen af galdesyrer, ved syntese af VLDL og ved syntese af cellemembraner i leveren.
  • Kolesterol clearance (udskillelse fra kroppen) kan ske fordi den enterohepatiske cirkulation er inkomplet, altså at den galde, der udskilles til tyndtarmen (hvor der er kolesterol i), vil kun 95% blive reabsorberet, og 5% gå til afføringen og dermed mister kroppen kolesterol.

?

Protein metabolismenEdit

beskrive at leveren producer hovedparten af plasmaproteinerne, og give 3 eksempler herpå (f.eks. albumin, fibrinogen, protrombin [koagulationsfaktor II], prokonvertin [koagulationsfaktor VII], Stuart faktor [koagulationsfaktor X], transferrin). anføre at måling af plasmaproteinkoncentrationer (se ovenfor) i blodet bruges som mål for leverens metaboliske funktion. angive at transformationen af ammoniak (NH3) – fra bl.a. nukleinsyre metabolismen – til urinstof foregår i leveren og angive at ammoniak er neurotoksisk, og at leversvigt (f.eks. som følge af alkoholmisbrug) dermed kan føre til hepatisk encephalopati. anføre at syntese af non-essentielle aminosyrer fra de essentielle aminosyrer foregår i leveren.

Leveren producer hovedparten af plasmaproteinerne, og 3 eksempler herpå kan være albumin, fibrinogen, protrombin [koagulationsfaktor II], prokonvertin [koagulationsfaktor VII], Stuart faktor [koagulationsfaktor X], transferrin.

Måling af plasmaproteinkoncentrationer i blodet bruges som mål for leverens metaboliske funktion.


Transformationen af ammoniak (NH3) – fra bl.a. nukleinsyre metabolismen – til urinstof foregår i leveren og ammoniak er neurotoksisk, og Leversvigt (f.eks. som følge af alkoholmisbrug) kan dermed føre til hepatisk encefalopati.

Syntese af non-essentielle aminosyrer fra de essentielle aminosyrer foregår i leveren.

Vitaminer og mineralerEdit

Leveren som lagerEdit

anføre at leveren fungerer som lager for vitamin A, D og K.

Leveren fungerer som lager for vitamin A, D og K. Typisk er opbevaringen i leveren kortvarigt, så indholdet kan variere meget i løbet af dagen.

Lever og nedbrydningEdit

anføre at leveren deltager i nedbrydningen af udtjente erythrocytter, og at der i leveren findes et depot af jern (dels frit og dels som ferritin) som kan mobiliseres til blodet i form af transferrin.

Leveren deltager i nedbrydningen af udtjente erythrocytter (vha. fagocytose), og i leveren findes et depot af jern (dels frit og dels som ferritin) som kan mobiliseres til blodet i form af transferrin. Den opbevarer jern, da den nedbryder røde blodceller, der har jern i sig..

Syntese og sekretion af galdeEdit

anføre at leveren producerer galde.

Leveren producerer galde.

Galdes hovedbestanddeleEdit

beskrive hovedbestanddelene af galde (vand, elektrolytter, galde salte, bilirubin, kolesterol).

Vand
Elektrolytter
Ioner. Bicarbonat fx. Disse sørger for at pH kommer op (neutraliserer).
Galde salte
De pakker lipiderne ind (de emulgerer lipider), så de kan optages. Sørger også for at pH kommer op.. Galdesaltene har både fedt- og vandopløselige ender, så det også kan diffundere over i blodbanen.
Bilirubin
Hæmoglobin -> bilirubin (gør én gul) -> noget andet. Altså et nedbrydningsstadie. Er med fordi en del af det skal udskilles.
Kolesterol
Kolesterol hjælper galdesaltene med lipiderne.

Hvis man ikke har galdesaltene dør man efter få døgn - livsvigtige.

Koncetrat af galdeEdit

anføre at galdeblærens indhold af galde er et koncentrat af den hepatisk producerede galde.

Galdeblæren lagrer galden, mens vandet diffunderer ind i leveren igen.

Galdesaltenes cirkulationEdit

beskrive den enterohepatiske cirkulation af galdesalte.

Galdesaltene udskilles i tolvfingertarmen, og 90% reabsorberes i illeum (den sidste del af tyndtarmen), hvorefter det med blodbaner kommer op til leveren igen.

GaldeblærekontraktionEdit

beskrive stimuli for galdeblærekontraktion (CCK øgning som følge af fødeindtagelse).

CCK - Cholecystokinin er et hormon i tyndtarmene, og når der er fedt i mavesækken deterkterer den det, og giver signal til galden at trække sig sammen.

Måling på ekskretoriske funktionEdit

anføre at måling af plasma koncentrationen af bilirubin og leverenzymet basisk fosfatase bruges ved vurdering af leverens ekskretoriske funktion.

Måling af plasmakoncentrationen af bilirubin og leverenzymet basisk fosfatase bruges ved vurdering af leverens ekskretoriske funktion (hvis koncentrationen af bilirubin eller basisk fosfatase er for høj, er den ekskretoriske funktion nedsat).    

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki