FANDOM


ArterierEdit

definere arterier som blodkar der leder blodet væk fra hjertet.

Arterierne leder blodet væk fra hjertet. Alle arterier fører iltet blod, undtagen pulmonary arteries (dem der fører blodet fra højre ventrikel til lungerne).

Opdeling af arterierneEdit

opdele arterierne på basis af deres størrelse, funktion og karvæggens bestanddele: elastiske (konduktive) arterier ⇒ muskulære (distributive) arterier ⇒ arterioler ⇒ terminale arterioler og metarterioler ⇒ kapillærer.

Elastiske arterier
De største arterier, der også kaldes konduktive. Her er blodtrykket højest. De trækker sig sammen igen, efter de har udvidet sig, når blodet løber igen. Dette modvirker at blodtrykket falder meget.
Muskulære arterier
Består af et tykt lag af glat muskelvæv og ikke så meget elastisk væv. Funktionen er at regulere hvor blodet skal hen. Alle de store arterier har deres egen blodforsyning.
Arterioler
Arteriolerne fordeler det ud til kapillærnettet.
Terminale arterioler og metarterioler
Metarteriolerne er de små grene, der går ud fra arteriolerne og ind i kapillærerne.
Kapillærer
Her afgives ilten fra karrene og optages i vævet sammen med næringsstoffer. Og opsamling af affaldsstoffer og CO2.

Arterier hos voksneEdit

anføre at arterier hos voksne oftest (men ikke altid: truncus pulmonalis med grene) indeholder iltmættet blod.

Arterier hos voksne indeholder oftest iltmættet blod, med undtagelse af truncus pulmonalis med grene.

Karvæggenes opbygningEdit

redegøre for hovedtræk af karvæggens opbygning: tunica intima (endothel celler, bindevæv, indre elastisk membran), tunica media (glat muskulatur), tunica adventitia (kollagent og elastisk bindevæv).

2104

Kar

Tunica intima
Endothel celler, bindevæv og indre elastisk membran.
Tunica media
Glat muskulatur.
Tunica adventitia
Kollagent og elastisk bindevæv

(for alle undtagen kapillærerne og venolerne).

Ilt- og næringsstofforsyningenEdit

beskrive ilt- og næringsstofforsyningen af store arterier (vasa vasorum).

De store arterier har deres eget kapillærnet som forsyning.

Mikrocirkulationens opbygningEdit

beskrive i hovedtræk mikrocirkulationens opbygning (terminale arterioler, metarterioler, kapillærer, venoler, præ-kapillærer sphinktere, kollateraler) og herunder anføre omtrentlig længde af kapillærer (< 1 mm).

2103

Kapillærnet

Præ-kapillærer sphinktere
Sidder rundt om starten af karret, og bestemmer hvor blodet skal hen. Er autostyret.
Kollateraler
De kapillærer der går på tværs imellem kapillærer.

Kapillærer er ca. 1 mm lange.

Pre-kapillære sphinktereEdit

anføre at pre-kapillære sphinktere ikke er nervøst innerverede.

2136

Sphinctere

Præ-kapillærer sphinktere er ikke nervøst innerveret, men bliver derimod styret lokalt af den nødvendige forbrug. Vasodilatoriske substanser, der produceres i den ekstracellulære væske bestemmer kontraktionen, fx meget CO2, ADP og K øger blodforsyningen dertil.

VenerEdit

definere vener som blodkar der leder blodet mod hjertet.

Vener er blodkar der leder blod mod hjertet, indeholder næsten altid afiltet blod.

OpbyggelseEdit

anføre at venesystemets kar i princippet er opbygget som arteriesystemet, men med et mindre indhold af elastisk, kollagent og (glat) muskulært væv.

Venesystemets kar i princippet er opbygget som arteriesystemet, men med et mindre indhold af elastisk, kollagent og (glat) muskulært væv. De er mere stive, da blodtrykket ikke er højt hos dem.

StørrelseEdit

anføre at større (> 1mm i diam.) vener indeholder veneklapper (ekstremiteter) og redegøre for disses funktion.

Større (> 1mm i diam.) vener indeholder veneklapper (ekstremiteter). De sørger for at blodet kun flyder mod hjertet. Skeletmuskulaturen er også med til at presse venerne sammen, så det flyder til det 'næste kompartment'.

Blodvolumen i venerEdit

angive at ca. halvdelen af blodvolumenet befinder sig i de små vener, der udgør et mobiliserbart reservoir, idet denne del af venesystemets kapacitet er stor og variabel.

I de små vener befinder sig ca. halvdelen af blodvolumenet, hvorved det udgør et mobiliserbart reservoir, idet denne del af venesystemets kapacitet er stor og variabel.

ReservoiretEdit

angive, at det venøse reservoir styres via det sympatiske nervesystem.

Det venøse reservoir styre via det sympatiske nervesystem.

Mekanismer=Edit

redegøre for mekanismerne bag blodets strømning gennem venesystemet, herunder for betydningen af muskelvenepumpen og respirationsbevægelser.


Skeletmuskulaturen er med til at presse blodet frem, og veneklapperne stopper det fra at flyde baglæns. Når man trækker vejret, åbner man op for blodkarrene, hvorved der dannes undertryk og blodet kommer op i dem.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki