FANDOM


BegreberEdit

definere begreberne artritis, myositis, osteitis, vaskulitis, arteritis og synovitis.

Artritis
Betændelse i led.
Myositis
Betændelsesagtig muskellidelse, der kan opstå/forværres ved infektioner, forgiftninger, allergi, kulde, varme.
Osteitis
Betændelse i knoglevæv.
Vaskulitis
Betændelse af kar.
Arteritis
Betændelse af arterievæg.
Synovitis
Betændelse i leds synovialmembran.

AutoimmunEdit

kort beskrive generel patofysiologi ved ikke-infektiøse (autoimmune) inflammatoriske bindevævssygdomme.

Quote-sign-l

De inflammatoriske bindevævssygdomme er karakteriseret ved autoimmune sygdomsmekanismer, som ofter forårsager inflammatorisk reaktion i andre organsystemer end bevægeapparatet. Undertiden er (disse) de systemiske manifestationer endda mere fremtrædende end bevægeapparatsgener. Forekomst af forskellige antistoffer er typisk for sygdomsgruppen.

BehandlingEdit

beskrive principperne for anti-inflammatorisk og immunosuppressiv behandling, herunder anføre steroid injektioner i led.

Anti-inflammatorisk behandling
Virker ved at nedsætte den inflammatoriske proces.
  • Kortikosteroider (glukokortocoider): Prednisolon og Prednisol, kan gives systemisk peroralt og ved injektion og lokalt ved påsmøring af creme samt ved injektioner i led.
  • NSAID-gruppen: Non Steroid Anti Inflammatoric Drugs. Gives kun systemisk og er ikke så effektiv som ovenstående, men har færre bivirkninger.
Immunosuppressiv behandling
Behandling med medikamenter der hæmmer/nedsætter dannelsen af antistoffer og andre former for immunrespons. Anvendes ved behandling af autoimmunsygdomme samt ved transplantation af organer, for at hindre afstødning af transplantatet.

Immunmodulerende behandlingEdit

kort beskrive immunmodulerende behandling.

Quote-sign-l

Immunmodulerende behandling er en betegnelse for medicinsk påvirkning af immunsystemet, som ikke svækker immunforsvaret som helhed, men som primært påvirker de dele, som er indblandet i betændelsesreaktionen ved den givne sygdom. I modsætning hertil står immunsupprimerende behandling, som er baseret på en ofte uspecifik dæmpning af immunsystemets funktion.

SygdommeEdit

redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved:

Reumatoid artritisEdit

Rheumatoid arthritis

Leddegigt. RA er en inflammatorisk, polyartikulær, symmetrisk ledlidelse, som især involverer håndled, fodled, fingrenes mellemled samt knæled. RA kan vise sig som en enkeltstående episode, som klinger af efter nogle måneder, men er hyppigere en kronisk sygdom med et langstrakt, ofte livslangt forløb.

Forekomst
0.5-1% med flest kvinder (3:1).
Ætiologi og patogenese
RA er en autoimmun lidelse, som primært via cellulære mekanismer medfører inflammatoriske forandringer i synoviale hinder i led, seneskeder og bursae. Den synoviale inflammation medfører synovial proliferation indeholdende inflammatoriske aktive celler, pannus. Fremvæksten af pannus understøttes af karnydannelse og kan invadere de lednære strukturer (brusk, knogle og ligamenter) ved hjælp af matrixnedbrydende enzymer. Dette fører til dannelse af erosive forandringer i leddene. Ved RA ses ofte forekomst af autoantistoffer mod Fc-delen af IgG, såkaldte reumafaktorer.
Symptomer
Symptomer debuterer hos 2/3 gradvist over få måneder og hos 1/3 akut til subakut over dage til uger. Der udvikles typisk tiltagende symmetrisk ømhed og stivhed af fingrenes grund- og mellemled samt håndled. Herefter følger hævelser af leddene med knyttedefekt og nedsat kraft i hånden (muskelatrofi). Hos ca. 20% kan sygdommen starte som en monoartikulær lidelse i mellemstore og store led. Sygdomsdebut er ofte ledsaget af uspecifikke symptomer i form af træthed, myalgier og evt. subfebrilia.
Komplikationer
Ved længerevarende sygdom kan ses ekstraartikulære manifestationer i form af subkutane noduli reumatica (små udvæskter under huden af bindevæv eller sådan noget), vasculitis, pleuritis og pericarditis og dysfunktion af exokrine kirtler (e.g. Sjögrens sygdom). Hos en betydelig del af patienterne medfører RA en progredierende og irreversibel funktionsnedsættelse i bevægeapparatet samt en øget mortalitet.
Infektion, osteoporose (fra behandling med cortisol).
Forebyggelse
Behandling
Skal sættes igang tidlig i forløbet. Anti-inflammatorisk (NSAID), glukocorticoider og analgetika. Kirurgisk. Fysioterapi - vigtigt at strække helt ud.

Reaktiv artritisEdit

50 -10659 100

Reaktiv artrit

Forekomst
Prævalens er 0.03%.
Ætiologi og patogenese
Vira og bakterier giver reaktiv artrit (salmonella, campylobacter, yersina, chlamydia)
Symptomer
En perifer, asymmetrisk oligoartrit i knæ/ankler ed et springende forløb.
Komplikationer
Kan udvikles til kronisk erosiv artrit.
Forebyggelse
Behandling
Evt. antibiotika. Aflastning og NSAID, glucocorticoid.

SygdommeEdit

kort beskrive symptomer, forløb og behandling ved psoriasis gigt, urinsyre gigt (arthritis urica), Bechterews sygdom og Sjögrens syndrom.

Psoriasis gigtEdit

725 f1

Psoriasis steder

Forekomst
2% af befolkning har psoriasis, og 5% heraf får gigt.
Symptomer
Minder om rheumatisk artritis. Pølsefingre er typiske. Psoriasis er en kronisk hudsygdom der er karakteriseret ved udslæt på albuer, knæ, hårbund og negle.
Forløb
Behandling
NSAID og som ved RA. Methotrexat ved svært tilfælde.

Urinsyre gigt (arthritis urica)Edit

Ledsygdom med synovit udløst af uratkrystaller.

Symptomer
Pludselig voldsom rødme, ømhed og hævelse samt uratkrystaller i ledvæske. Ofte ved storetåen. (blev tidligere portvins-tå).
Forløb
Øget produktion af urinsyre eller nedsat udskillelse. Feber, smertefuld, inflammationstegn.
Behandling
Akut behandling: NSAID, kolkicin, glucocorticoid.

Bechterews sygdomEdit

ND Visu1 tcm1822-217932

Bechterews

Symptomer
Gradvis tiltagende lændesmerter. Ømhed og stivhed i nedre lænd og nakke.
Forløb
Typisk startes det hos en ung mand. Ryggen bøjes mere og mere fremad.
Behandling
Stivhed modarbejdes med rygøvelser og træning. Varmtvandsbassin. NSAID, glucocorticoider.

Sjögrens syndromEdit

Sjogrens

Sjögrens

Autoimmun sygdom.

Symptomer
Involvering af eksokrine kirtler med udtørring af slimhinder - tørhed og kløe af øjne og mund. Træthed, artralgier (ledsmerte) og myalgier (muskelsmerte).
Forløb
Behandling
Ingen helbredende behandling. Kunstig tårevæske og sukkerfrit spytstimulerende tyggegummi.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki