Pensumbesvarelse for Humanbiologi og Sygdomslære Wiki
Register
Advertisement

Skitse[]

skitsere hjertet (frontalt gennemskåret), lungekredsløbet og det systemiske kredsløb med angivelse af blodstrømmens retning samt angivelse af højre og venstre atrier og ventrikler, truncus pulmonalis, arterie pulmonalis sin et dxt., vena cava inf. et sup., aorta, septum intraventriculare, seminulærklapperne, tri- og bicuspidalklapperne, apex, basis.

2010a


2010b

Ydre væg[]

beskrive hjertets ydre væg (perikardium, epikardium, myokardium, endokardium).

Screen shot 2011-02-01 at 10.23

Perikardium

Perikardium
En dobbelt laget lukket sæk, der er lavet af sejt og fiberrigt bindevæv yderst (parietalt lag af perikaridum). Inderst (det viscerale lag af perikardium = epikardiet) består af tyndt transparent epitellag. Imellem disse to ligger pericariehulen. Den ligger rundt om hele hjertet.
  • Beskytter hjertet
  • Fastholder hjertets position
  • Forhindrer overfyldning (ved motion)
  • Mindsker friktion med omgivelserne, da der ligger væske i pericardiehulen.

Hjertevæggen består af tre lag; epikardium, myokardium, endokardium:

Epikardium (viscerale perikardium)
Det yderste lag på hjertevæggen. Har en glat overflade, for at mindske (ikke forhindre, da det er fysisk umuligt) friktion. Består af fedt, koronoarkar (kranspulsårer), nerver og bindevæv.
Myokardium
Hjertemuskelceller, de er ansvarlige for hjertets kontraktionsevner.
Endokardium
Det inderste lag på hjertevæggen (inde i kamrene). Har en glat overflade, for at mindske (ikke forhindre, da det er fysisk umuligt) friktion. Består af pladeepithel, bindevæv og lidt muskelceller.

Cuspidalklappernes sammenhæng med papillærmusklerne[]

beskrive cuspidalklappernes sammenhæng med papillærmusklerne via cordae tendinae.

2009

Hjerte klapperne

Cuspidalklapperne er de to AV-klapper, dvs. atrioventrikulær klapperne = tricuspidal klappen og bicuspidal (eller mitral) klappen.

De er sejlformede (så de fanger meget vind/blod) og den frie ende har nogle tynde seneagtige tråde (cordae tendinae), der sidder fast til papillærmusklerne.

Papillærmusklerne er ophøjede partier i ventrikelmuskulaturen. Når trykket stiger i ventriklen vil klappen lukkes, fordi der er lavere tryk på den anden side/atrierne/forkammeret. Trådene gør at de ikke kommer ind i den anden side, og derfor ikke ville lukkes helt.

Egen blodforsyning og drænage[]

beskrive hjertets egen blodforsyning og drænage (a. coronariae sin. et dxt., sinus coronarius).

Hjertet forsynes af blod fra kranspulsåren (coronararterier), og disse er en sidegren på aorta. Den går så ind i epikardium. Disse bliver så til koronovener, der løber ind i den højre atrium. Der er to kranspulsårer, hvoraf den ene af dem deles i to. De er meget snævre, og derfor bliver de ofte åreforkalket, så man kan få blodprop i hjertet.

Regulationen af blood flow i coronar kredsløbet[]

redegøre kort for regulationen af blood flow i coronar kredsløbet.

Når hjertet kontraheres (systole), vil koronarkarene trække sig sammen og når hjertet slapper af (diastole), vil karene udvide sig igen. Så hjertet får altså ikke blod under sammentrækning..

I skeletmuskulaturen optages 25% oxygen i hvile, og ved aktivitet hæves denne til 70% oxygen. Men i hjertet vil der altid optages 70% oxygen, og ved aktivitet øges blodgennemstrømningen i stedet.

Advertisement