FANDOM


HjernenEdit

angive at hjernen består af storhjerne (cerebrum), lillehjerne (cerebellum), mellemhjerne (diencephalon) og hjernestamme; hjernestammen er en samlebetegnelse for midthjerne (mesencephalon), hjernebro (pons) og den forlængede marv (medulla oblongata).

1301.jpg

Hjerneregioner

Hjernen består af cerebrum, cerebellum, diencephalon og hjernestammen (mesencephalon, pons og medulla oblangata).

Områdernes anatomi og funktionEdit

angive væsentlige anatomiske kendemærker for disse områder, og redegør kort for områdernes funktion.

1304.jpg

Hjernestammen og diencephalon

Hjernetammen
Medulla oblangata
3 cm lang og den er nederst. Den fortsætter direkter ned i medulla spinalis. Gråt substans i små klumper rundt omkring (det der skiller den ud fra spinalis). Funktion: Styrer hjerterytmer, diameter på blodårer, ventilation, hostning.
Pons
Ligger ovenover medulla oblangata. Videresender information fra cerebrum til cerebellum.
Mesencephalon
Indgår i forbindelse med resten af kroppen - mange 'vejbaner'. Den er involveret i mange refleksbevægleser af hovedet.
Cerebellum
Lillehjernen, den sidder fast på hjernestammen posteriort på pons. Små kerner i midten, meget grå substans og mange små nerveceller. Er med til at holde balancer og opretholder stående stilling. (Man ved ikke så meget om den, men den har måååske noget med selvbevidstheden.)
Diencephalon
Mellem hjernestammen og cerebrum. Opdeles i fire dele: Thalamus, subthalamus, epithalamus og hypothalamus.
Thalamus
Den største del af diencephalon. Alt sensorisk bliver projekterer igennem der, undtagen lugtesansen. Har en indflydelse på humøret og størke følelser som vrede og frygt.
Hypothalamus
Den nederst del. Kontrol af hormonsystemtet - idet den regulerer hypofysens sekretion. Kontrollerer temperatur, tørst, hunger og sex lyst, humør, motivation, følelser.
Cerebrum
Inddelt i højere og venstre del og udgør den største del af den totale hjernevægt. Inddeles i fem lapper.
1308.jpg

Cerebrum

Frontallappen
Pandelappen. Adfær, impulskontrol, planlægning, motorisk, motorisk sprogcenter.
Parietal lappen
Isselappen. Sensorisk, sprogområde (forståelse af sprog).
Occipital lappen
Nakkelappen. Syn, "hvor er ting".
Temoral lappen
Tindingelappen. Hørelse, omdannelse fra kort til langstidshukommelse, ansigtsgenkendelse, "hvad er ting". Amygdala ligger der også, der styrer følelserne (hvilket sidder tæt på lugten).
(Insula - skal vi ikke kunne)

HjernehinderneEdit

redegøre kort for hjernehindernes anatomi og funktion. Samme som for rygmarven. Medulla_Spinalis_Med_Omgivende_Væv#Hjernehinden

SygdommeEdit

redegøre kort for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved meningitis og neuroborreliose.

Bakteriel meningitisEdit

Også kendt som hjernehindebetændelse - det er en infektion af hjernehinderne (meninges). Hyppig hos børn og forekomst er 250-350 tilfælde om året..

Patofysiologi
Smitter ved dråbeinfektion. Smittekælden er ofte en rask smittebærer, og den spredes med blodet til meninges. Findes også i viral meningitis. Bakterier: Pneumokokker og meningokokker.
Forbyggelse
 ?
Symptomer
Inkubationstid er typigst 1-2 døgn. Nakkestiv, høj feber, intens hovedpine.
Behandling
Penicillin i store doser (så der kommer ind til hjernen). Hurtig behandling er afgørende.

NeuroborrelioseEdit

Patofysiologi
Smitten kommer af spirokæten Borelia, som overføre fra dyr til mennesker via skovflåten. Neuroborreliose er en rigtig slem slags af borreliose. På bidstedet udvikles en rød papel, der breder sig ringformet ud over huden, og siden spredes infektionen til andre organer, bl.a. led og CNS.
Forbyggelse
Holde sig væk fra skovflåter.. Vær opmærksom på udslættet, så det kan opdages i et tidligt stadie.
Symptomer
Erythema migrans (det udslæt man får).
Behandling
Penicillin, i store doser når det er slemt.

HjerneventriklerEdit

angive de fire hjerneventrikler.

1313.jpg

Ventrikler

Der er fire hjerneventrikler:

  1. Én ventrikel i hver hemisphære, dvs. 2 laterale.
  2. Én ventrikel i hver hemisphære, dvs. 2 laterale.
  3. Den tredje ventrikel er i midten af diencephalon, mellem de to halvdele af thalamus. Tredje ventrikel er forbundet til de to laterale ventrikler gennem to interventrikulære foramina.
  4. Den fjerde ventrikel ligger i den inferiore del af den pons-regionen, superior til medulla oblangata og ved basen af cerebellum. Tredje ventrikel er forbundet til den fjerde gennem den cerebrale akvædukt, som bevæger sig gennem mesencephalon.

CerebrospinalvæskenEdit

beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, cirkulation og resorption.

1314.jpg

CSF's cirkulation

CSF minder meget blod bare uden proteiner. Det bliver udskilt af neurogliacellerne: ependymalceller. Det beskytter hjernen mod trauma/rystelser og holder den flydende.

Det bliver produceret i de laterale ventrikler, hvor der er nogle ependymalceller (samlet choroid plexuser). Så ryger de ind i den 3. ventrikel -> 4. ventrikel. Herefter ryger det ud i subarachnoid rummet (hvor den er rundt om hele hjernen) og ned i den centrale kanal.

Når det har kørt hele vejen ind, kommer det ud til durale venøse sinusser, hvor der er venøst blod. Så pumpes det tilbage til hjertet igen.

Blod-hjerne-barrierenEdit

redegøre kort for blod-hjerne-barrieren, samt angive tilstande hvor den er defekt (cancer, infektioner, traumer).

Blod-hjerne-barrieren opretholdes af neurogliaerne: astrocytter. Hjernen har brug for meget blod og den kan kun bruge glukose, som næring, hvilket den ikke kan lagre. Væggene i disse kapilærer er mindre gennemtrængelige end andre steder i kroppen. Grunden til dette er at astrocytter, gliaceller i CNS, omgiver kapillærerne i hjernen. Blodårerne ligger i det subarachnoide rum, hvorefter kapillærnettet gennemtrænger Pia-mater. Astrocytterne sidder som fingre rundt om epitelcellerne. Astrocytterne sidder rundt om og fortæller epitelcellerne, at de skal lave tight juncitons. Alle de ting der skal ind i hjernen, skal diffundere igennem epitelcellerne. Aminosyrer og glukose kræver specifik transport, for at komme igennem. Fedtopløselige ting som nikotin og ethanol kan frit diffundere igennem plasmamembranen på epitelcellerne.

Men hvorfor er det smart at immunsystemet ikke kan krydse blod-hjerne-barrieren?

Kraniet kan ikke udvide sig. Hvis cellerne fra immunsystemet kunne krydse BBB ville der opstå inflammation -> cerebralt ødem (de får ikke plads). Inkarceration = På grund af forhøjet intrakranielt tryk sker total aflukning af blodtilførsel til hjernen, som derved dør.

DefektEdit

Blod-hjerne-barrieren kan blive defekt i tilfælde af cancer (vokser invasivt..), infektioner (epitelcellerne bliver inficeret..) og traumer (nogle blodårer kan blive revet over..).

Hvis bakterier eller viruser gennemtrænger BBB, kan der ske inkarceration. Alle lymfocytter og makrofagere får ikke plads i hjernen, da kraniet ikke kan udvides.

Hvid substansEdit

beskrive lokalisationen af hvid substans i hjernen, herunder definere associations-, kommisur- og projektionsfibre.

Substansen er hvid, fordi den er fyldt med nervebaner, der hele tiden connecter med andre dele af hjernen. Det er omvendt af medulla spinalis (hvor sommerfuglen er grå, da banerne løber op i kanterne). Hjernen er grå udenom, da den laver synapser med den information, der kom fra kroppen.

1309.jpg

Fibre

Associationsfibre
Korte fibre mellem dele af samme hjernehalvdel/hemisphære.
Kommisurfibre
Forbinder de to hjernehalvdele med hinanden.
Projketionsfibre
Forbindelse mellem hjernen og anden del af hjernen eller medulla spinalis/kroppen.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki