Undersøgelser & behandling[]

Almindelige undersøgelser[]

beskrive kortfattet de almindeligste undersøgelser som anvendes ved mistanke om nyre- og urinvejssygdom (urin [mængde, indhold, udseende], nyrefunktion [kreatinin, clearance, renografi], ultralyd, CT-scanning, røntgen).

Urin[]

Mængde: Polyuri (for meget), oligouri (for lidt - mindre end 400 ml), anuri (ingen vandladning)

Måling i urin: Kreatinin, Na, protein, celler

Udseende: Farve, lugt, plumring (substans i urin)

Billeddiagnostik[]

Billeddiagnostik kan primært anvendes til at se på størrelsen, man kan få et lille indtryk af størrelsen ved at føle på nyrerne.

Ultralyd, røngten, CT, i.v. (intravenøst urografi) urografi

Renografi: Indtagelse af radioaktivt stof, undersøgelse af nyrefunktion ved Geiger måler over nyrene for at se blodforsyning, vævsfunktion, afløbsforhold, arbejdsfordelingen mellem de to nyrer.

Blodundersøgelser[]

Kreatinin: Nedbrydende produkt fra skeletmuskulaturen, som normalt udskilles via urinen.
Clearance: Det er et mål for nyrernes evne til at eliminere et stof.

Dialyse[]

redegøre kort for dialyse.

Kunstig erstatning af nyrefukntionen, virker kun delvist. Dialyse tager typisk 4 timer, 3 gange ugentligt. Formålet ved dialyse er:

Korrigere for forstyrrelser i saltbalancen
Normalisere kroppens syrebalance
Fjerne overskydende væske
Fjerne medikamenter

Der findes 2 typer, de virker begge ved hjælp af diffusion til en væske med mindre koncentrationan af stoffer som kræver udrensning.

Hæmodyalyse: Rensning af blodet udenfor kroppen, hvor man lader blodet strømme igennem en væske, med fx. meget lidt kalium.
Peritoneal dialyse: Væsken pumpes ind i bughulen, hvor affaldsstoffer kan diffundere ind i. Væsken pumpes efterfølgende ud igen.

Sygdomsenheder og syndromer[]

Nyresvigt og forstørret blærehalskirtel.[]

redegøre kort for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer og principper for behandling ved: nyresvigt og forstørret blærehalskirtel.

Nyresvigt (akut nyreinsufficiens)[]

Det er en pludseligt indsættende, og ofte reversibelt ophøre af nyrefunktionen.

Forekomst

0.01 %

Ætiologi og patogenese

Inddeles i prærenal, renal og postrenal:

Prærenal: Hyppigste. Dehydrering, blødningschock, AMI (akutmyocardiainfarkt). For lavt filtrationstryk, som skyldes for lavt systemisk blodtryk. Dette kan skyldes dehydrering, kraftigt væsketab (f.eks. fra blødning eller kraftig diarre), svær venstresidig hjerteinsufficiens mm.
Renal: Den hyppigste form er akut tubulo-interstitiel nefropati (ATIN). Denne tilstand udvikles ved længerevarende kraftigt væsketab, eller hvis det kraftige væsketab kompliceres med infektion. Der findes også toksiske, iskæmiske og inflammatoriske former. Desuden kan kræft i nyrevævet forsage nyresvigt.
Postrenal: Postrenalt nyresvigt skyldes hindring af urinafløbet. Dette kan skyldes hypertrofisk prostata, nyresten mm.

Symptomer: Symptomer kommer dels fra selve nyresvigtet og dels fra årsagen til nyresvigtet. Patienten er kritisk syg. Typiske symptomer skyldes ophobning af metabolitter: Træthed, madlede, kvalme, opkastning og evt. muskeltrækninger.

Ved prærenal akut nyreinsufficiens ses oliguri (døgndiurese < 400ml): Mange patienter med renal nyreinsufficiens har oliguri eller anuri. Hvis nyrerne er gået helt til grunde og i tilfælde af postrenal nyreinsufficiens ses anuri.Symptomerne afhænger af graden af nyresvigt og det, der har fremkaldt sygdommen.

Forstyrrelser i væske-, salt- og syre-basebalancen med unormal væskeophobning (» ødemer) eller væsketab ses især ved svær nyrepåvirkning. Træthed, » kvalme, dårlig appetit, opkastninger, vægttab og generende hudkløe er typiske symptomer, når uringiftene ophobes i organismen, og koncentrationen af røde blodlegemer i blodet falder. Det sidste sker, fordi udskillelsen af erythropoietin (EPO - et bloddannende hormon, der dannes i nyrerne) falder. Ved længerevarende kronisk nyresvigt ses øget tendens til hjerte-karsygdomme. Desuden kan man få » knogleskørhed pga. forstyrrelser i omsætningen af vitamin D.

Komplikationer

Ubehandlet dør man efter 1-2 uger. Nogle patienter bliver bevidsthedssløret pga. uræmisk (~forgiftning af urin i blodet) intoksikation og hjerneødem.

Behandling

Behandling rettes mod udløsende årsag og de akutte følger af selve nyresvigtet.

Prærenal: Årsagsbehandling. Korrektion af kredsløbssvigtet, fx rehydration.
Renal: Ved renalt nyresvigt behandles udløsende årsag og følgevirkninger. Behandlingen omfatter forsigtig væsketilførsel (så der ikke overhydreres) og skarp overvågning af acidose og elektrolyttal. Nyreinssufficiensen vurderes med henblik på evt. senere dialysebehandling.
Postrenalt nyresvigt: behandles med genetablering af urinafløbet.

Forstørret blærehalskirtel (Prostata)[]

SPØRGSMÅL KOMMER TIT

Benign prostatahyperplasi

Forekomst

80% af 80-årige (kun mænd), incidens stigende med alderen.

Ætiologi og patogenese

Ætiologi ukendt. Prostata er forstørret.

Symptomer

Gammelmands symptomer
- Pollokisuri: Hyppig vandladning. Man skal ofte på toilettet og det kommer pludseligt, da man har svært ved at tømme blæren helt.
- Slap stråle: Lavt flow. Da man prostata trykker på urinrøret, og det derfor ikke kan komme ud, hvis ikke der er et meget stort tryk, dvs. blæren er meget fyldt.
- Nykturi: Natlig vandladningtrang.
- Urinretention: Er vidst at man ikke kan komme af med vandet.
10% har hæmaturi (blod i urin).

Komplikationer

Kan være inkontinent. Kan udvikle sig til ondartet svulst.

Principper for behandling

For det meste har det ikke nogen betydning, så der behøver man ikke gøre noget. Men den kan skæres væk ved kirurgisk fjernelse..

Medicinsk behandling: Ved moderate symptomer kan der gives alfa-receptor-antagonister, der medfører relaksation af glatte muskulatur i blærehalsområdet, hvorved urethral modstand mindskes.
Kirurgisk behandling: Ved sværere symptomer gøres prostataresektion. 10-25 % får kirurgisk behandlingskrævende hypertrofi inden det 80´ende år.
Permanent kateter à demeure tilbydes kun patienter, hvor andre muligheder er udelukket. Medfører kronisk bateriuri og risiko for blæresten.

Infektionssygdomme[]

beskrive kort infektionssygdomme i nyrer og urinveje.

Nyrebækkenbetændelse – pyelonephritis acuta[]

Infektionssygdom i nyrer:

Pyelonephrit: Infektion i nyrebækken og nyrevævet. Forekommer relativt almindeligt i mildere ukomplicerede former. Infektionen skyldes E. coli og andre tarmbakterier, der ascenderer i urinvejene fra perineum (region inferiort for pelviske diaphragme).

Urethritis - Urinrørsbetændelse[]

Infektionssygdomme i urinveje:

Urethritis: Urinrørsbetændelse. Skyldes ascenderende infektion med fx. gonorrhoé, chlamydia, E. coli. Symptomer er tynd, slap, tvedelt eller spredt urinstråle. Smerter ved manglende vandladning. Behandles med antibiotika efter dyrkning af bakterie.

Cystitis - Blærebetændelse[]

Cystitis: Blærebetændelse. Hyppigere hos kvinder end hos mænd grundet kvinders kortere længde af urinrør. Oftest forårsaget af bakterier, især E. coli (ca. 80 %). Symptomer omfatter dysuri, pollakisuri, imperiøs vandladningstrang og suprapubiske smerter. Rigeligt væskeindtag og hyppig blæretømning kan eliminere bakterier.

Tumorer[]

beskrive tumorer i nyrer og urinveje.

Nyretumor: 600 nye tilfælde/år. 35% 5-årsoverlevelse, da det ikke giver så mange symptomer (/uspecifikke sypmtomer) - hæmaturi, træthed, smerter, feber.
Blærecancer: Stigende i DK - 1600 tilfælde/år, hvoraf flest mænd 4:1, 60 år. Skyldes bl.a. tobak og kemikalier (påvirker blærevæggen). Symptomer er hæmaturi og pollakisuri (tumoren fylder, så man tror man skal tisse hele tiden). Man kan skære den væk.
Prostatacancer: Hyppigste cancerform hos mænd. >50 år, 1 % ved 80 årige. Bliver hårdere ved cancer. Kan godt fjernes. Samme symptomer som ved benign. De fleste dør med prostatacancer og ikke af det. Giver ofte knoglemetastaser. 5 års overlevelse: 40% uden metastaser – 20% med metastaser.

Nyresten[]

anføre at der kan forekomme sten i nyrer og urinveje og anføre behandlingsmuligheder.

Der kan forekomme sten i nyrer og urinveje og følgende er behandlingsmuligheder:

Ved 80-90% af tilfældene sker der en spontan passage
Slå i stykker med bølger
Smertebehandling
Kirurgi

Nyresygdomme

Indholdsfortegnelse