Meiosen[]
Beskrive meiosen.
Meiosen
Meiosen foregår kun i kønsorganerne. Mennesket har normalt 46 kromosomer eller 23 homologe (er ens i opsættelsen) par - 22 autosomale par og et par kønskromosomer; XX for kvinder og XY for mænd.
DNA er blevet fordoblet i S-fasen i interfasen. I første meiotiske deling, reduktionsdelingen:
- Profase I
- Kromatinerne kondenserer til kromosomer og spindle fibres fra centriolerne bevæger sig ud i enderne. De billeder, man ser, indeholder altid et fordoblet DNA, dvs. 2 kromatider. Det er fordi de kun er synlige i mikroskoper, når det ikke er kromatiner. Der kan ske crossing-over, hvor der sker udsksiftning af tilsvarende sekvenser mellem parrene..
- Metafase I
- Kromosomparrene lægger sig pænt op i midten af cellen på en række med 2 kromosomer i hvert led.
- Anafase I
- Kromosomparrene bliver hevet ud til hver sin side, men ikke delt som i mitosen. Et kromosompar bliver altså ikke separeret.
- Telofase I
- Her opstår kernemembranen rundt om hver kromosomdel. Cytokinesen er når cytoplasmaet fordeles i to dele og den så deler sig i to dele - starter alledere ved anafasen.
Nu er der altså 2 celler med 23 kromosomer (med to kromatider i hver kromosom).
I anden meiotiske deling, kromosomdelingen:
- Profase II
- Spindle fibres, ten-tråde, fra centriolerne bevæger sig ud i enderne. Hver kromosom består af to kromatider.
- Metafase II
- Kromosomparrene lægger sig pænt op i midten af cellen på en række med 2 kromosomer i hvert led.
- Anafase II
- Kromosomerne bliver splittet ad og trækkes ud til hver sin side.
- Telofase II
- Her opstår kernemembranen rundt om hver kromosomdel. Cytokinesen er når cytoplasmaet fordeles i to dele og den så deler sig i to dele - starter alledere ved anafasen.
Nu er der altså 4 celler med 23 kromosomer (med en kromatid i alt).
Manden[]
Spermatogenesen[]
beskrive spermatogenesen (herunder støttecellernes [Sertoli celler] funktion).
Det er produktionen af sædceller i testiklerne i sædkanalerne. Består af første og anden meiotiske deling.
Spermatogonium er en stamcelle, der ligger yderst i rørkanten. Den deler sig ved mitose til en datterceller og en spermatogonium. Dattercellen bliver så til en primær spermatocyt. De primære spermatocytter deler sig så ved første meiotiske deling (46->2*23) til sekundære spermatocytter. De deler sig så ved anden meiotiske deling (2*23->4*23), hvor de bliver til spermatider - som så bliver til en sædcelle.
Sertolicellerne (støtte-) ligger ved kanterne i kanalen og produktionen af sædceller sker imellem dem. De er med til at opretholde blod-testes-barrieren ved at lave tight juncitons, og de sekrerer næring til sædcellerne.
De er i testiklerne i omkring 50 dage.
Spermatozo[]
beskrive en spermatozo (sædcelle) og funktionen af hovedet, midterstykket og halen.
Den består af tre dele:
- Hovedet: Indeholder kromosomerne, kernen, da det er den eneste del der skal ind i ægcellen. Skallen (akrosomet) består af proteiner/enzymer, der kan penetrere æggets overflade.
- Midterstykket: Består af mitokondrier, der producerer ATP, så sædcellen kan svømme så langt.
- Hale: Er en flagel, men minder om en cilia. Så den kan transportere sig frem.
Modning og transport[]
beskrive spermatozoernes modning og transport.
Efter spermatogenenesen kommer de til bitestiklerne. Det tager 12-16 dage for dem at komme igennem og her modnes de. Evnen til at binde sig til æggets overflade og evnen til at bevæge sig kommer her.
Derefter transporteres de til sædlederen. Ved ejakolation kommer der rytmiske kontraktioner, hvilke får sædcellerne til at bevæges. Sæden har en basisk pH og indeholder masser af næringsstoffer til sædcellerne.
Prostata[]
beskrive kort prostatas funktion.
Prostata er blærehalskirtlen og ligger under urinblærens bund og rundt om urinblærens åbning. Man ved ikke helt hvad den gør, men den sekrerer noget og har en betydning for folks reproduktionsevne. Hvis man har kræft i den, vokser den og så kan man ikke tisse lige så meget.
Interstitialceller[]
anføre at testiklernes interstitialceller (Leydigske celler) producerer mandlige kønshormoner (androgener), primært testosteron.
De Leydigske celler producerer testosteron og andre androgener.
Testosteron[]
beskrive testosterons virkninger.
- Udvikling af de primære kønskarakterer
- Maskulin adfærd
- Udvikling af den sekundære kønskarakterer
- Proteinsyntesen
- Spermatozoproduktion
- 20% højere stofskifte...
Hormoner[]
redegøre for det hormonelle samspil imellem hypothalamus (GnRH), adenohypofyse (LH, FSH) og testikler (testosteron, inhibin).
Hormonelle samspil for manden
Gonadotropin-releasin hormone GnRH frigives fra hypothalamus -> hypofysen får besked og frigiver FSH og LH.
- LH
- stimulerer de Leydig'ske celler til at sekrere mere testosteron.
- FSH
- stimulerer Sertoli-cellerne og promoverer sædcelle deling.
Som billedet viser, har tesosteron hæmmende virkning på hypothalamus og hypofysen. Sertoli-cellerne sekrerer et hormon kaldet inhibin, hvilken virker hæmmende på FSH-sekretionen i hypofysen.
Kvinden[]
Hypothalamus_Og_Hypofyse#Adenohypofysen; forlappen
Oogenesen[]
beskrive oogenesen (primære follikler, sekundære follikler, moden follikel, ovulation [ægløsning], corpus luteum, corpus albicans).
Oogenesen
Den foregår i ovarierne, hvor man i fosterstadiet har nogel oogonia (stamceller) der deler sig til 5 mio. oocytter. De begynder så hver især den første meiotiske deling og stopper så i profasen I. I puberteten starter de igen, og her færdiggøres første meiotiske deling for en oocyt per menstruationscyklus i follikelfasen. Den deles jo så til 2, men kun en af dem får cytoplasmaet, mens den anden kaldes pollegemet.
Ved ovulationen starter anden meiotiske deling og stopper ved metaphase II. Den færdiggøres kun hvis sædcellen kommer ind i den. Her dannes der også et pollegeme. Det sammensmeltede æg og sædcelle kaldes en zygote - indeholder 46 kromosomer, hvoraf halvdelen er fra manden og halvdelen fra kvinden.
Follikler
Folliklerne består af granduloseceller og udvikles ved: Primære med et cellelag rundt om -> sekundære hvor der begynder at dannes et hulrum -> moden med et hulrum. Herefter frigives ægget og folliklerne bliver til det gule legeme (corpus luteum) med massiv celledeling, der sekrerer progesteron. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, dør luteum'en og kommer ud med menses.
Menstruationscyklus[]
anføre varigheden af menstruationscyklus (gns. 28 dage [18-40 dage]).
Menstruationscyklus varer i ca. 28 dage.
Ændringer i ovarierne[]
redegøre for ændringer i ovarier (follikelfasen, lutealfasen) og uterus (menses, proliferationsfasen, sekretionsfasen) igennem menstruationscyklus.
Cyklus
- Follikelfasen eller proliferationsfasen
- Varer ca. 9 dage og her udvikler folliklen sig. Grandulosecellerne sekrerer østrogen. Når folliklen er som størst, kommer der et peak i østrogen. Når der produceres meget østrogen, hæmmes de andre oocytters udvikling.
- Ægløsning
- Pga. østrogen peaket kommer der positiv feedback på LH og FSH, hvilket får ægget til at frigives. Herefter stoppes produktionen af østrogen. Mens det gule legeme begynder at sekrere progesteron.
- Lutealfasen
- Progesteron sekreres meget og det får uterus til at vokse, så det kan modtage det befrugtede æg.
- Sekretionsfasen
- Hvis ægget ikke befrugtes, går det til grunde og det samme gør det gule legeme. Manglen på progesteron får epithelium-laget/(endometrium-laget?) i uterus til at udskilles, da blodforsyningen stoppes. <
Hormoner[]
redegøre for det hormonelle samspil imellem hypothalamus (GnRH), adenohypofyse (LH, FSH) og ovarier (østrogen, progesteron) igennem menstruationscyklus.
Hormonel regulation for manden
Østrogen kan altså både give positiv og negative feedback.