Blood flow[]
definere blodgennemstrømningshastighed (blood flow) som det volumen blod som strømmer gennem et (eller flere) blodkar på en given tid.
Blodgennemstrømningshastighed (blood flow) som det volumen blod som strømmer gennem et (eller flere) blodkar på en given tid..
Trykgradient[]
anføre at blodet strømmer som følge af en trykgradient langs blodkar(rene).
Blodet strømmer som følge af en trykgradient langs blodkarrene. Går fra højere tryk til lavere.
Relation[]
redegøre for relationen mellem blood flow (F), trykgradienten (∆P) og modstanden mod flow (R) (F = ∆P/R).
Relationen mellem blood flow, F, og trykgradient, delta P og modstanden er:
F = delta P/ R
Modstanden[]
redegøre for de faktorer som bestemmer modstanden (R) mod flow (R = karlængde * viskositet/(radius^4)).
Modstridende med Seeleys. Men R = karlængde * viskositet/(r^4)
Perifer modstand[]
definere total perifer modstand.
Total perifer modstand er modstanden i hele det store kredsløb (det systemiske kredsløb).
Relationen mellem hjertet minutvolumen[]
redegøre for relationen mellem hjertets minutvolumen (cardiac output [CO]), middel arterie trykket (mean arterial pressure [MAP]) og total perifer modstand (total peripheral resistance [TPR]) (CO = MAP/TPR).
CO = MAP/TPR
Velocity[]
definere blodets strømningshastighed (velocity) som den distance blodet passerer på en given tid.
Afstand over tiden er strømningshasigheden.
Strømningshastigheden[]
beskrive at blodets strømningshastighed er omvendt proportionalt med blodkarrets tværsnitsareal.
Velocity og tværsnitsareal
Afhænger af modstanden, der afhænger af diameteren af blodkarret. Strømningshastigheden er omvendt proportionalt med tværsnitsareal.
Skitse[]
skitsere ændringer i blodtrykket hen over det systemiske kredsløb (aorta =>=> vv. cavae) med anførsel af de relative forhold i tværsnitsareal., på ovennævnte skitse anføre normalværdier for blodtrykket hen over det systemiske kredsløb hos et hvilende menneske.
Blodtryk i fsk steder
Trykfaldet skyldes et større tværsnits areal af summen af alle aterier...
Aorta: 5 cm^2 Sum af kappillærer: 2500 cm^2 (500 gange så stort)
Skitse over strømningshastighed[]
skitsere ændringer i blodets strømningshastighed og blodkarrenes tværsnitsarel hen over det systemiske kredsløb.
Regulation af blood flow[]
kortfattet beskrive regulationen af blood flow, herunder: at der i arterioler, terminale arterioler, metaterioler og visse venoler opretholdes en basal vasomotorisk tonus, hvorfra både vasokonstriktion og vasodilatation udgår. Betydningen af sympatikus og parasympatikus for blodkar i hjerte og skeletmuskulatur.
- Blood flow før og efter kapillærerne reguleres ved
- Autoregulation, idet arterioler, terminale arterioler, metaterioler og visse venoler opretholder et nogenlunde konstant vasomotoiske tonus, vha. vasokonstriktion og vasodilation.
- Blood flow i hjerte og skeletmuskulaturen
- Styres overvejende af sympatisk og parasympatisk stimulation vha. vasokonstriktion og vasodilation. Ved sympatisk stimulation, vil de vigtige arterier dilatere, så mere blod kan komme igennem og hjertet vil pumpe hurtigere. Fordøjelseskanalens arterier vil kontrahere, da blodet ikke er vigtigt her.
Autoregulation[]
kortfattet redegøre for autoregulationen af blood flow, herunder: beskrive autoregulation som sammentrækning eller afslapning af glat muskulatur i de pre-kapillære sphinktere som respons på ændringer i det lokale miljø (pH, PO2, PCO2, temperatur, metaboliske/kemiske faktorer) samt myogent respons og ikke som følge af hormonal eller nervøs stimulation.
Lokal kontrol
Autoregulation indebærer at den glatte muskulatur i de pre-kapillære sphinktere kontraheres/dilateres som respons på ændringer i det lokale miljø, fx pH, PO2, PCO2, temperatur, metaboliske/kemiske faktorer. Der er ikke nogle parasympatiske eller sympatiske nerver.
Ved dilation kan de øge blodforsyningen i kapillærnet med op til 8 gange.