Kontraktionscyklus[]
redegøre for hjertets kontraktionscyklus hos en hvilende person ved for venstre hjertehalvdel på samme tidsakse at tegne venstre ventrikels volumen- og tryk-variationer, tryk variation i venstre atrium og i aorta, samt placeringen af 1. og 2. hjertelyd; herunder anføre ventriklens systoliske og diastoliske fase.
Trykket vises for venstre atrium i blå linje, trykket for ventre ventrikel er sorte linje, og for aorta er det rød linje. Det venstre ventrikulære volumen og hjertelyde vises.
- 1. hjertelyd
- 'lubb', vibrationer når AV-klappen lukker - start på ventrikulære systole.
- 2. hjertelyd
- 'dubb', vibration når semilunar-klapperne lukker, højere frekvens.
Den tredje findes også hos nogle, hvilket er når blodet flyder i en turbulær facon inde i ventriklerne.
Kurver for højre hjertehalvdel[]
angive hvorved kurver for højre hjertehalvdel adskiller sig fra ovennævnte.
Trykkurven er som i venstre side, blot lavere.
Minutvolumen[]
anføre størrelsesordenen af hjertets minutvolumen (cardiac output) i hvile (ca. 5 L/min) samt anføre at dette kan øges med en faktor 5-6 under maksimalt fysisk arbejde hos fysisk veltrænede personer.
Hjertets minutvolumen (cardiac output) i hvile er ca. 5 L/min, og dette kan øges med en faktor 5-6 under maksimalt fysisk arbejde hos fysisk veltrænede personer.
Relationen[]
anføre relationen: minutvolumen = frekvens * slagvolumen.
Minutvolumen = frekvens * slagvolumen
Pulsen[]
redegøre for regulationen af hjertets frekvens (“pulsen”): autonom regulation (sympatikus [inklusive adrenalin] og parasympatikus) som vigtigste parametre.
Hjertets frekvens reguleres af intrinsic og extrinsic regulation.
- Intrinsic
- Kontraktionskraften hænger sammen med hvor meget hjertet fyldes. Når ventriklen fyldes meget, vil væggene strækkes meget (preload). Jo større preload, jo kraftigere kontraktion = større slagvolumen.
- Afterload er det tryk, der skal til for at bevæge blodet over i aorta.
- Ved motion vil skeletmuskulaturen være med til at trykke det venøse blod tilbage til hjertet hurtigere, hvorved preload øges.
- Extrinsic
- Hjertet styres dog mest af det autonome nervesystem.
- Parasympatiske
- Har en inhibitorisk virkning på hjertet, primært ved at mindske hjertefrekvensen. Acetylkolin frigives og binder sig til K-kanaler, hvorved membranen bliver hyperpolariseret - frekvensen bliver hermed mindre.
- Sympatiske
- Øger hjertefrekvensen og muskelkontraktionen. Sympatiske nervefibre innerverer SA- og AV-knuden, kranspulsåren og til dele af myocardiet. Bevirker at hjertet slår hurtigere. Noradrenalin frigives, hvilket bevirker at Ca-kanaler åbner, så hjertet lettere depolariseres. Sympatisk stimulation øger også sekretionen af noradrenalin og adrenalin fra binyremarven.
Hjertefrekvensen[]
anføre størrelsesordenen af hjertefrekvensen hos et rask hvilende menneske, samt under maksimalt fysisk arbejde.
Hvilepulsen hos en rask person er 50-70 slag/min alt afhængig af hjertets størrelse (god kondition = stort hjerte = lav hvilepuls) Maksimale puls er som udgangspunkt 220 slag/min minus alder, men kan variere.
Slagvolumen[]
redegøre for og definere de faktorer som bestemmer hjertets slagvolumen.
Hjertet slagvolumen er defineret som det blodvolumen, der pumpes ud ved hvert hjerteslag. Afhænger af preload og afterload. Slagvolumen kan øges ved at øge preload eller sænke afterload.
Slutdiasoliske tryk[]
skitsere relationen mellem slutdiastolisk tryk og slagvolumen.
? Frank-starlings lov
Gæt: Ved et højt (systemisk) slutdiastolisk tryk, skal der et større ventrikulært tryk for at overkommet aorta-trykket - afterload. Der vil altså være kortere tid for ventriklen at tømmes ud i aorta - der skal i hvert fald store ændringer til, før det gør en forskel.
Neuro-endokrin regulation[]
beskrive i hovedtræk den neuro-endokrine regulation af hjertets pumpefunktion.
Adrenalin og noradrenalin frigives fra binyremarven ved sympatisk nervestimulation. Se Binyrerne#Virkninger_af_katecholaminer
Receptorer[]
beskrive i hovedtræk lokalisationen og funktionen af kemo- og trykreceptorerne.
Baroreceptorer
Baroreceptorerne (tryk) sidder på aorta, samt oppe på carotoidarterien ved halsen. Det er stræk-receptorer, der måler blodtrykket i de store arterier. De sender signal til medulla oblangata med en afferent nervebane, hvorved hjertet justeres. Se Blodtryk#Regulering#Korttidsregulering
Kemoreceptorerne, de perifære findes i aortabuen og i a. carotis communis og måler halten af O2 og CO2 i blodet samt dets pH. De centrale kemopreceptorer sidder i medulla oblongata og måler CO2 og pH. Se Respirationsfysiologi#Centrale_kemoreceptorer. Ved lav pH, er der for meget CO2, hvilket fjernes med lungerne - derfor øges sympatikus stimulation på hjertet.
Beliggenhed og funktion=[]
anføre beliggenheden (medulla oblongata) og funktionen (integration af neural regulation) af det kardioregulatoriske (kardiovaskulære) center.
Det kardioregulatoriske (kardiovaskulære) center sidder i medulla oblangata og dens funktion er neural regulation.