Anatomi[]

Beliggenhed[]

kort beskrive beliggenheden af binyrerne.

Latin, Glandia suprarenalis. Er placeret cranialt til nyrene, som en hat oven på dem. Omgivet af fedtvæv.

Opbygning[]

beskrive opbygningen af binyrerne i bark (cortex) og marv (medulla).

Er opbygget af marv (medulla) og bark (cortex). Yderst er de omsluttet af en bindevævskapsel.

Bark (cortex): Kan deles op i tre zoner:

Zona glomerulosa(Yderste lag): Producerer mineralkortikoider. primært aldostoron.
Zona fasciculata(midterste lag): Producerer glykokortikoider. primært kortisol.
Zona reticulari(inderste lag): Producerer androgener (kønshormoner)

Marv (medulla): Kernen af binyrene, producerer andrenalin og noradrenalin.

Binyrernes hormonsekretion ved stress[]

redegøre for binyrernes hormonsekretion i forbindelse med stress (f.eks. fysisk arbejde og psykisk stress).

Kortisol sekretionen stiger, og øger fedt/protein nedbrydningen - dvs. øger blodsukker-niveauet.

Desuden øges adrenalin og noradrenalin sekretionen.

Stress (samt fysisk aktivitet og lavt glukose koncentration i blodet) stimulerer hypothalamus, hvilket resulterer i øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Der kommer aktionspotentialer ned til binyemarven, som stimulerer til øget sekretion af adrenalin og noradrenalin. De gør deres virkning, se #Virkninger af katecholaminer.

Barken[]

Hormonproduktion[]

anføre hvilke hormoner der produceres i binyrebarken: mineralocorticoider (primært aldosteron), glucocorticoider (primært cortisol), androgener.

Mineralocorticoider (primært aldosteron), glucocorticoider (primært cortisol), androgener.

Regulering af sekretion af aldosteron[]

beskrive regulering af sekretion af aldosteron (renin-angiotensinsystemet, K+, ACTH) og aldosterons virkning på elektrolytter.

Regulering

Når:

Blodtrykket falder
Mængden af Na+ i tubulusvæsken nedsættes.

Sker:

Aktiviteten i de sympatiske nervefibre øges bevirkes en stigning i reninfrigørelsen.
Renin (et proteinspaltende enzym) omdanner så Angiotensinogen (et protein) til Angiotensin I.
Dette omdannes herefter til Angiotensin II, der stimulerer frigørelse af aldosteron (og ADH).
Angiotensin II laver også vasokonstrikation i arterioler.

En stigning af frigivelsen af aldosteron kan også komme af:

Den ekstracellulære koncentration af K+ er høj.
Tilførsel af ATCH (adrenocoticotropic hormone) øger aldosteronsekretionen, men kun forbigående. Grunden er uklar.

Virkning: Aldosterons virkning er: Øget Na+ reabsorption i distale nyretubuli og samlerør (regulerer blodtrykket og Na/K-balance)

Aldosteron er med til at regulere elektrolyt-balancen, gennem regulation af nyre-tubulis optagelse af Na og K. Se Nyreranatomi_Og_Fysiologi#Na-K-homeostasen

Regulering af sekretion af cortisol[]

beskrive regulering af sekretion af cortisol (ACTH, feedback) og virkningerne af cortisol.

Regulering: Ved stress eller hypoglykæmi afgives ACTH-RH fra hypothalamus får hypofysen til at frigive ACTH, der regulerer kortisol-produktionen. Kortisol virker hæmmende på hypofysen og hypothalamus, mens ACTH også virker hæmmende på hypothalamus. (ACTH regulerer også sekretionen af androgener.).

Virkning

Cortisol påvirker alle kroppens celler. Det gør:

Stimulerer nedbrydning af proteiner og fedt - dvs. koncentration af aminosyrer og fedtsyrer i blodet stiger. Gennem længere tid kan denne virkning medføre at muskelmasser og skelettet reduceres - dermed øget risiko for knoglebrud.
Hæmmer DNA-syntesen
Øger glukosekoncentrationen i blodet (fordi cortisol er anti-insulinvirkende).
Anti-inflammatorisk virkning ved høje koncentrationer (virker ved at hæmme immunsystemet - mindsker antallet af hvide blodlegemer og mindsker sekretionen af kemikalier, der øger inflammatin).

Synestisk fremstilling af glucocorticoider[]

angive at glucocorticoider fremstilles i syntetisk form (”prednison”, ”prednisolon”) som er et meget anvendt lægemiddel.

Glucocorticoider fremstilles i syntetisk form (”prednison”, ”prednisolon”) som er et meget anvendt lægemiddel.

Farmakologiske virkninger/bivirkninger af glucocorticoider[]

redegøre for de farmakologiske virkninger/bivirkninger af glucocorticoider: anti-inflammatoriske og anti-allergiske virkninger; Cushings syndrom, hudatrofi og osteoporose.

"Virkninger/bivirkninger ved brug af glucocorticoid-medicin:

Anti-inflammatoriske og anti-allergiske virkninger: Cortisol eller cortisollignende medikamenter virker anti-inflammatoriske og anti-allergiske, og bruges derfor til at bekæmpe betændelsestilstande og/eller allergier. Dog øges risikoen for infektionssygdomme, da immunsystemet bliver hæmmet.
Cushings syndrom: Cushings

Kan opstå ved langvarig behandling med store doser cortisol eller cortisollignende medikamenter. Patienterne har typisk udseende med fedme lokaliseret til nakken og kroppen, et rundt og rødt ansigt, øget hårvækst og røde striber på abdomen
Hudatrofi: Store doser cortisol eller cortisollignende medikamenter vil medføre tynd og skrøbelig hud (hudatrofi).
Osteoporose: Øget mængde glucocorticoid i kroppen vil øge risikoen for osteoporose." fra mette

Desuden kan stor indtagelse af kortison eller prednisolon give permanente skader på barken, da de inhibiterer ACTH-sekretionen, hvilken er nødvendig for at hindre cortex-atrofi.

Marven[]

Katecholaminer[]

anføre at katecholaminerne adrenalin (epinephrine, 80%) og noradrenalin (norepinephrine, 20%) produceres i binyremarven.

Der produceres adrenalin (epinephrine, 80%) og noradrenalin (norepinephrine, 20%) i binyremarven.

Relation til det sympatiske nervesystem.[]

beskrive relationen til det sympatiske nervesystem.

Binyre marven bliver stimuleret af sympatiske neuroner, når man er stresset, motion, lave glukose -niveauer. Der er sekretion af adrenalin (og noradrenalin) når man skal kæmpe eller flygte (= fight or flight).

Katecholaminernes virkning[]

anføre at katecholaminernes virkning er bestemt ud fra hvilke receptorer de stimulerer (α/β-adrenerge).

Katecholaminernes virkning er bestemt ud fra hvilke receptorer de stimulerer (α/β-adrenerge). Der er derfor forskellig respons på katecholaminerne alt efter hvilke receptorer de sætter sig på.

Alpha-adrenerge stimulere calciumkanalerne til at åbner, så calcium så calcium folader det endoplamatiske retikulum osv.

Beta-adrenerge øger cAMP syntesen.

Virkninger af katecholaminer[]

redegøre for virkningen af katecholaminer på hjertet, gennemblødningen, blodtrykket og glukose- og lipid-metabolismen.

Generelt: Klargøre kroppen på fysisk aktivitet.
Hjertet: Hjerte frekvensen og kontraktions-styrken øges.
Gennemblødningen: Øget blodgennemstrømning til skeletmuskulaturen og hjertet. Mindre til f.eks. mave-tarm systemet.
Blodtrykket: $\uparrow$
Glukose-metabolismen: Øger koncentrationen af glukose i blodet.
Lipid-metabolismen: Øger nedbrydning af fedtvæv, hvorved koncentrationen af fedtsyrer i blodet øges.

Binyrerne

Indholdsfortegnelse