ANS[]
beskrive at det perifere autonome nervesystem består af en sympatisk, en parasympatisk og en enterisk del.
Det autonome nervesystem består af motor neuroner der innerverer glatte og hjertemuskler samt kirtler. Bliver styret ubevidst.
Det perifere autonome nervesystem består af en:
- Sympatisk del: Fight or flight - stresset og forskrækket.
- Parasympatisk del: Afslappet og i hvilesituationer.
- Enterisk del (ENS): Tre typer entriske neuroner: sensor (måler på træk i tarmen), motor (gør noget ved tarmen) og interneuron (forbinder sensor og motor). Man kan nu kontrollere fordøjelsestrakten uden CNS og udelukkende af reflekser.
Anatomiske og fysiologiske forskelle[]
redegøre for anatomiske og fysiologiske forskelle på det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Anatomiske[]
Sympatiske
Parasympatiske
Anatomisk adskiller de to systemer sig ved, at deres ganglioner – dvs. hvor 1. og 2. neuron mødes, er placeret forskelligt. Første neuron kaldes for preganglionske neuron og det andet neuron kaldes for postganglionsk neuron.
- Parasympatisk
- 1. neuronets kerne er beliggende i medulla oblongata eller S2-S4 i medulla spinalis (i hjernenerverne 3, 7, 9 og 10), og 1. neuronens axoner er meget lange. Den synapser først med 2. neuronet ved selve målorganet.
- Sympatisk
- 1. neuronernes kerner ligger samlet i medulla spinalis fra 1. torakalsegment til 2. lumbalsegment. De løber via ventralroden og synapser med 2. neuron i den sympatiske grænsestreng lige udenfor rodens udspring. Den sympatiske grænsestreng udgøres af samtlige af det sympatiske nervesystems ganglier og er anordnet i to lodrette rækker. 2. neuronets axon er meget lang og løber altså fra ganglionen til målorganet, hvor de udbreder sig og danner plexi.
Fysiologisk[]
- Begge nervesystem virker med stimulerende og hæmmende effekt.
- De fleste organer der er forsynet med autonome neuroner er innerveret af begge nervesystem.
- Når et enkelt organ er innerveret med både parasympatiske og sympatiske neuroner virker disse oftest med modsat effekt af hinanden.
- De to nervesystem kan samarbejde. Hos manden indleder det parasympatiske erektionen, mens det sympatiske stimulerer til forløsning af sekretion fra de mandlige kønskirtler.
Det sympatiske nervesystem har en mere generel effekt end det parasympatiske. Dette skyldes 2 årsager.
- Den første årsag er at, ved aktivering af det sympatiske nervesystem stimuleres sekretionen af både adrenalin og noradrenalin. Disse stimulerer aktivering af forskellelige organer i kroppen. Da de lever i længere tid end nerveimpulser varer deres effekt længere og flere organer aktiveres.
- Den anden årsag er at det sympatiske divergerer (Dele sig fra hinanden i foskellelige retninger) mere end det parasympatiske. Hvert sympatiske pregangliont neuron danner synapse med mange postganglion neuroner mens parasympatiske ganglion neuroner danner synapse med ca. 2 postganlion neuroner. Ergo, stimulation af sympatiske neuroner giver størst effekt.