Nervesystemets Opbygning

Centrale og perifere nervesystem

angive at nervesystemet kan inddeles i det centrale og det perifere nervesystem, og beskrive elementerne i hvert af disse systemer.

Den centrale nervesystem

CNS består af medulla spinalis og hjernen. løgn

Det perifere nervesystem

PNS består af al nervevæv udenfor CNS - fx kranienerver og spinalnerver.

Somatiske og det viscerale nervesystem

definere det somatiske og det viscerale nervesystem.

CNS og PNS

Det somatiske nervesystem

Det man selv kan styre.

• Sensoriske: de seks sanser fx input fra øje
• Motoriske: Bevægelser af skeletmuskulaturen

Det viscerale nervesystem (the autonomic nervoussystem)

• Sensoriske: fx smerter i tarm, hjerte, stresshormoner
• Motorisk
  • Sympatiske: Er mest aktiv ved fysisk aktivitet
  • Parasympatiske: Regulerer hvilefunktioner

Grå og hvid substans

definer grå og hvid substans og redegøre kort for disses opbygning.

Grå substans

Består af grupper af neuron cellelegemer og deres dendrittræer. Der er næsten ikke noget myelin. Den findes to steder: Som cortex og som nuclei (områder inde i hjernen).

Hvis substans

Er hvid, på grund af fedtet i myelinskederne. Her er der altså mange myeliniseret aksoner og dermed mange forbindelser til andre dele af hjernen.

Nervecellers opbygning og funktion

redegøre for nervecellers opbygning og funktion, herunder for betydningen af de cellulære elementer.

Nervecelle

Cellelegeme (soma)

Indeholder alle de almindelig celleorganeller: kerne, golgi, mitokondrier. Cellelegemet forbinder sig så ud til dendritterne og aksonet. Den genererer aktionspotentialer, når tærskelværdien nås.

Akson

Aksonet kan være meget kort (fx i hjernen) eller langt (op til en meter til tæerne). Hver enkelt akson har samme diameter hele vejen igennem. Aksonet kan være forgrenet.

Den presynaptiske terminal er for enden af aksonet, hvor den danner synapser med andre celler.

Trigger zone: Starten af aksonet og axon hillock på cellelegemet danner trigger zone, hvor aktionspotentialet startes, når tærskelværdien nås.

Dendritter

De er korte og meget forgrenede cytoplasmatiske udvidelser, der modtager input fra andre neuroners aksoner eller fra omgivende væv og så genererer de små elektriske impulser.

Neuroners struktur og beliggenhed

beskrive neuronernes struktur angive neuronklassifikation på basis af struktur og funktion.

Aksonerne ligger i bundter ned gennem medulla spinalis. I CNS kaldes bundterne for baner. I PNS kaldes de for nerver.

De sensoriske nerveceller

sender impulser til rygmarven og hjernen fra sanseceller. Disse er altså afferente nervefibre. I PNS ligger de sensoriske nervecellers cellelegemer i ganglier.

De motoriske nerveceller

sender impulser fra hjernen til målcellerne, og er således efferente.

strukturel klasser af neuroner

Betegnelse	Struktur	Neuroner
Multipolære neuroner	Har mange dendritter og ét axon	Motoriske neuroner og de fleste neuroner i CNS
Bipolære neuroner.	Har én dendrit og ét axon. Dendritten er ofte specialiseret til at modtage stimulus, og axonet leder aktionspotentialet til CNS.	I visse sensoriske organer, såsom retina i øjet.
Unipolære neuroner.	Har ingen dendritter, men ét axon. Axonet deler sig i to retninger. Den ene ende går mod CNS og den anden mod periferien, hvor den forgrener sig i mange dendritlignende sensoriskereceptorer. Ved stimuli af disse receptorer dannes et aktionspotentiale som føres mod CNS.	De fleste sensoriske neuroner.
Pseudounipolare neuroner	Er et neuron hvor axon deler sig i to grene. Det er typisk et sensorisk neuron, hvor det ene axon løber perifært og det andet ind mod medulla spinalis. Ganglionet vil typisk være i ganglion spinale.

Støtteceller

beskrive nervesystemets støtteceller.

Neuroglia iS

Det meste i hjernen er støtteceller (gliaceller); der er 10-50 gange flere gliaceller end nerveceller alt efter hvor i hjernen det er. De laver mest disse fire ting:

• De er med til at danne en barriere mellem blodet og neuronerne
• De fagocyterer fremmedlegemer
• De laver cerobrospinalvæske
• De laver myelinskeder rundt om aksonerne

Der er fire slags gliaceller:

Astrocytter

Hjælper med at regulere sammensætningen af cerebrospinalvæsken. De er med til at opretholde blod-hjerne barrieren, og de hjælper med at reparere skadet væv i CNS.

Ependymal celler

De former choroid plexuser sammen med blodårer, som udskiller cerebrospinalvæsken.

Microglia

De fagocyterer dødt nervevæv, mikroorganismer og andre fremmedlegemer, der er i CNS.

Oligodendrocytter

De danner myelinskeder, og de kan danne på flere forskellige nerver.

oligodendrocytter

Neuroglia i PNS

Neuroglia

Schwann celler

De vikler sig mange gange rundt om et akson og danner på den måde en myelinskede.

Satelit celler

De sidder på cellelegemet i ganglierne (dvs de sensoriske nervecellelegemer), og støtter og giver næring. De beskytter også fra tungmetaller. I PNS.