Karløst[]
anføre at epitelvæv er karløst væv bestående næsten udelukkende af celler.
Epitelvæv er karløst væv bestående udelukkende af celler. Derfor bliver al næring og gasser nødt til at komme ved diffusion over basalmembranen og gennem de mange celler. (Så huden aller yderst er død!)
Funktin og lokalisation[]
beskrive funktion og lokalisation(er).
Det dækker overflader af ydre og indre organer (fx hud, lunger, blodårer osv.).
Epitelvævets funktion:
- er beskyttelse af underliggende strukturer (huden)
- fungerer som en barriere (så der ikke kommer giftige ting ind i kroppen)
- tillader visse substanser at diffundere igennem (semipermeabel), fx oxygen i lunger.
- sekrere muscos i trachea fx fra kirtler, svedkirtler
- absorberer substanser..
Mikroskopiske anatomi[]
beskrive den generelle mikroskopiske anatomi.
De består næsten kun af celler, og har næsten ingen ekstracellulær matrix. Har tre typer af overflader:
- En basal overflader, der som regel vokser ovenpå basalmembranen. I en blodåre er det det aller yderste lag, dvs længst væk fra blodet.
- En lateral overflade, hvor hvor det er forbundet til andre epitelceller.
- En fri overflade, som ikke er forbundet til noget. Kan være glatte for at mindske friktion i kar eller være dækket af cilier, for at flytte fremmedlegemer..
Junctional complexes[]
beskrive typer og funktion af ”junctional complexes” (tight junction, desmosome, hemidesmosome, gap junction).
Junctions
En junctional complex får cellerne til at sidde sammen.
- Tight junction
- Cellerne kommer her meget tæt på hinanden, og så er der kanaler fra den ene til den anden. De er her så tæt på hinanden at der slet ikke er noget interstitelvæske mellem. Urinblæren er vandtæt på denne måde.
- Desmosome
- Det er tallerkenformede strukturer, der har klistrende glykoproteiner, der binder cellerne til hinanden. Så har den nogle filamenter, der går ud i cellen, så den fordeles trækket. De er stærke.
- Hemidesmosome
- En hemidesmosome er helt det samme som halvdelen af en desmosom, men for hemidesmosomer sætter den cellen sammen med basalmembranen.
- Gap junctions
- Hjælper intercellulær kommunikation ved kanaler. Så her kommunikerer cellerne godt.
Basalmembranen[]
redegøre for basalmembranens opbygning og bestanddele.
Det virker ligesom klisteret på gaffatape. Er en speciel type materiale, der sekreres fra epitel- og bindevævet.. Sørger for at det sidder fast på underliggende væv.
Mette siger at den består af: "Glykoproteiner. Laminin, fibronectin. Heparansulfat. Type IV collagen.".
Klassifikation af epitelvæv[]
anføre principper for klassifikation af epitelvæv, og give eksempler herpå.
Man kigger på hvor mange lag og hvilket form cellerne har. Mette:
- Enkeltlaget epitel
- Flerlaget epitel
- Pseudo-flerlaget epitel – Faktisk kun et lag, men cellerne varierer i højde og giver derfor et indtryk af et flerlaget epitel.
typer efter form:
- Fladt epitel, plader.
- Kubisk epitel, ca. lige så høje som bredde.
- Cylindrisk epitel, højere end de er bredde.
Nogle eksempler omfatter:
- Enkeltlaget, fladt epitel – findes på den indre overflade af blodkar og lymfatiske kar, små kanaler mm.
- Pseudo-flerlaget cylindrisk epitel – findes på den indre overflade af pharynx, trachea (luftrøret) mm.
- Flerlaget, kubisk epitel – findes som sved- og spytkirtler."
Fornyelse af epitelvæv[]
beskrive hvorledes epitelvæv fornys.
Sker ved mitose. Stamceller deler sig konstant..
Endokrin og exokrine kirtler[]
beskrive endokrine og exokrine kirtler fra epitelvæv.
Endokrine kirtler producerer hormoner, der frigives til blodbanen eller lokalt.
Exokrine kirtler er fx sved og spytkirtler.