FANDOM


Metabolic rateEdit

redegøre for forhold som ændrer energiomsætningshastigheden.

Energiomsætningshastigheden er afhængig af mange faktorer:

  • Alder - unge personer har et øget stofskifte pga. øget celleaktivitet, især under vækst.
  • Fysisk aktivitet – øger stofskiftet.
  • Feber – øger stofskiftet.
  • Diæt eller under faste – den markante reduktion af kilokalorisk input kan nedsætte stofskiftet, hvilket er en beskyttende mekanisme for at forebygge vægttab.
  • Thyreoidea-hormoner – øger stofskiftet langvarigt.

.*Adrenalin – øger stofskiftet kortvarigt. .*Graviditet – øget stofskifte som følge af fosterets metabolske aktivitet.

Basal metabolic rateEdit

definere basalstofskiftet.

Basalstofskifte
Det der kræves for at holde en krop i hvile kørende.

MålingerEdit

beskrive metoder til måling af basalstofskiftet.

Stofskiftet estimeres ud fra en måling af hvor meget oxygen, der forbruges i vævet. Ud fra det kan man udregne hvor meget ATP der bruges.

Quote-sign-l.gif

Basalstofskiftet kan også beregnes ud fra den varmemængde, en person afgiver i løbet af et givet tidsrum. Da denne måling er kompliceret, anvendes den ikke så ofte.

BeregningEdit

anføre at kulhydrat-, protein- og fedt- omsætningshastigheden kan beregnes ud fra målte værdier af iltoptagelse, kuldioxid- og nitrogen-udskillelse (indirekte kalorimetri).

Kulhydrat-, protein- og fedt- omsætningshastigheden kan beregnes ud fra målte værdier af iltoptagelse, kuldioxid- og nitrogen-udskillelse (indirekte kalorimetri). Jf med målinger.

TemperaturreguleringEdit

Den dybe legemstemperaturEdit

redegøre for begrebet den dybe legemstemperatur (kernetemperatur).

Kernetemperaturen er 37 grader. Inderst er man så varm.

VarmedannelseEdit

beskrive de forskellige former for varmedannelse i organismen: den basale energiomsætning, energiomsætningshastigheden ved muskelarbejde og ved kulderystelser.

Den basale energiomsætning
I hvile bruges 43% af den totale energi bliver brugt til ATP-produktion, og 57% bliver så til varme.
Ved muskelarbejde
Katabolismen af ATP øges, og derved også den tilhørende varme. Så ved bevægelse produceres der mere varme, og der kommer også mere varme.
Ved kulderystelser
Det giver muskelarbejde og dermed varmeproduktion.

VarmeudvekslingenEdit

redegøre for varmeudvekslingen mellem legemsoverfladen og omgivelserne ved stråling, konduktion, konvektion og fordampning.

2517.jpg

Varmeudveksling

Stråling
Gevinst og tab af varme mellem to objekter uden fysisk kontakt.
Konduktion
Overførlese af varme mellem to objekter med direkte kontakt.
Konvektion
Overførelse af varme mellem kroppen og luft eller vand.
Fordampning
Varme bliver brugt til at konvertere: Vand -> gas.

Muligheder for kontrol af varmedannelse og varmeafgivelseEdit

redegøre for organismens muligheder for at kontrollere varmedannelsen og varmeafgivelsen.

2518.jpg

Varme

Thermoreceptorer føler af kroppens temperatur. Herefter sender de signal til hypothalamus, der sender motoriske signaler til kroppen om ændring - negativ feedback.

Varmedannelse:

  • Kulderystelser
  • Gåsehud (En gammel evolutionnær funktion som ikke længere varmer, men i stedet afkøler os.)
  • Blodårer konstrikterer, trækker sig sammen

Ved varmeafgivelse:

  • Svede
  • Hudblodårer dilaterer
  • Adfærd

AdaptionEdit

redegøre for kroppens adaptation til ophold i varme.

Quote-sign-l.gif

Når man har opholdt sig i et varmt klima i nogle uger, så stiger produktionen af sved markant. Når man har vænnet sig til høje lufttemperaturer, stiger legemstemperaturen mindre ved fysisk arbejde, dels fordi svedprocessen begynder tidligere, og dels fordi man sveder mere. På trods af de øgede mængder sved, så mister organismen ikke mere salt. En person, der dog ikke er akklimatiseret til høje temperatur, kan tabe 15-30 g salt om dagen gennem sved, mens en tilvænnet organisme kun mister 3-5 g.


BegreberEdit

redegøre for begreberne: feber, pyrogener, varmesynkope (kredsløbsinsufficiens som følge af kutan arteriole dilatation), hedeslag og hypotermi.

Feber
Hypothalamus sætter et højere set-point for kropstemperaturen, pga invasion af fremmelegemer og mikroorganismer i kroppen.
Pyrogener
Frigives fra lymfocytter, makrofager og neutrofiler - fx interferon. Øger syntesen af prostaglandin, som stiulerer til øget temp.-set-point -> feber.
Varmesynkope
Kredsløbsinsufficiens som følge af kutan arteriole dilatation. Den simpleste for for varmeudmattelse. De negative feedback virkninger kan ikke klare det - dehydration, for lavt blodtryk og blodvolumen, for højt blod rate. Kold, våd hud (man har svedt meget), svaghed, dizzy, kvalme.
Hedeslag
De negative feeback mekanismer går i stykker, og man stopper med at svede. Huden bliver tør og rødmet. Forvirring, irritabel, muligvis coma.
Hypotermi
Unger 35 grader. Langsomme bevægelser, inaktivitet. Hjerte, respirations og metaboliske rater falder. Man kan dø.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki