FANDOM


KomponenterEdit

angive komponenterne i det lymfatiske system (lymfekar, lymfeknuder, lymfe, leuko- cytter, lymfatiske organer [thymus og milt]).

2201

Lymfesystemet

I det lymfatiske system er der:

  • Lymfekar - de begynder som blinde kapillærnet. De er mere permable end blodkar, men kun i indadgående retning.
  • Lymfeknuder - runde, ovale bønneformere knuder. De filtrer lymfen ved at indeholde makrofager. Der er som regel mange afferent kar, men kun ét efferent.
  • Lymfe - består af overskudsvand fra blodet og diverse substanser (fx lipider) opsamlet i vævet og i plasma. 3 L/døgn.
  • Leuko-cytter - hvide blodlegemer, der deltager i det uspecifikke immunsystem (fx makrofager). De vigtigste komponenter i immunsystemet.
  • Lymfatiske organer
    • Thymus - T-lymfocytter bliver produceret i det røde blodmarv, og modnes derefter i thymus, der sidder tæt på hjertet. B-lymfocytterne produceres i det røde blodmarv og modnes også i det røde blodmarv.
    • Milt - Ligger i superiort i venstre del af abdominalhulen. Består af hvidt pulp (lymfevæv rundt om arterierne) og rødt pulp (hører sammen med venerne, består af fiber netværk med røde blodceller og makrofager). Milten filtrerer blodet.

FunktionEdit

beskrive lymfesystemets funktion (drænage af vand og proteiner fra interstitialvæsken; transport af kylomikroner; nedbrydning af mikroorganismer og fremmede stoffer.

2209

Overblik

Lymfesystemets funktion opdeles i 3 dele:

Drænage af vand og proteiner fra interstitialvæsken
Der opsamles 3 L om dagen. Opretholder væskebalancen og fjerner affaldsstoffer, hormoner, enzymer etc. ude i vævet, som blodkarrene ikke får med.
Transport af kylomikroner
Transporterer lipoproteiner, primært fra tyndtarmen. Kapillærerne i tyndtarmen er for små til at optage lipiderne, så lymfesystemet lader dem komme ud i en stor vene.
Nedbrydning af mikroorganismer og fremmede stoffer
Lymfen bliver filtreret i lymfeknuderne, hvor der er makrofager bl.a., der dræber dem.

VæskestrømningenEdit

beskrive væskestrømningen i lymfesystemet.

2202

Lymfer og bevægelse

Lymfekarrene har mange klapper, der minder om veneklapperne - de tillader kun flow i én retning. 3 ting skaber flow:

  • Skelletmuskulaturen og pacemaker-celler i lymfekarrene er med til at kontrahere dem, så der kommer flow hele tiden.
  • Når man trækker vejret, udvides thorax og dermed lymfekarrene og alt andet der er i, hvorved væske kan komme ind i dem.

LymfekapillæretEdit

beskrive lymfekapillæret.

Lymfekapillærer begynder som blinde kapillærer. Lymfatiske kapillærer findes næsten i alt væv, bort set fra, i det centrale nervesystem, knoglemarven og væv uden blodkar (f.eks. brusk).

De er permeable i indadgående retning. De består af epitelceller, der lapper over og er løst forbundet til hinanden.

Lymfeknuders beliggenhedEdit

redegøre for hovedtræk i lymfeknuders beliggenhed og anatomi, og redegør kort for lymfeknudernes funktion.

2206

Lymfeknuder

Lymfeknuder ligger mange steder. Der er 450 i alt, hvoraf:

  • 70 i hovedregionen
  • 30 ved øvre ekstremum
  • 100 i thorax
  • 230 i abdomer
  • 20 i nedre ekstrumum.

De ligger tæt ved blodkar. De inddeles i superficielle (lige under huden) og dybe knuder. De er runde, ovale bønneformere knuder. De filtrer lymfen ved at indeholde makrofager. Der er som regel mange afferent kar, men kun ét efferent.

Knuden har et cortex og medulla. De afferente kar tømmer sit indhold i cortex, hvor de langsomt diffunderer igennem diffuse lymfatic tissue, hvor der er mange lymfecytter og makrofager tilstede. Parietalt i knuden ligger der nogle germinal centre. Hvis der kommer nogle fremmede mikroorganismer, stimuleres lymfocytter i germinalcentret til at lave celledeling. De nye lymfocytter bliver via lymfer ført til blodkarrene, så de kan udrydde mikroorganismerne.

Miltens funktionEdit

redegøre kort for lymfeknuders og miltens funktion.

2207

Milten

Milten ligger i superiort i venstre del af abdominalhulen. Består af hvidt pulp (lymfevæv rundt om arterierne) og rødt pulp (hører sammen med venerne, består af et fiber netværk med sinuser hvod der er røde blodceller og makrofager i). Milten filtrerer blodet for fremmedlegemer, og så destruerer den defekte røde blodceller. Den fungerer desuden også som et reservoir af blodet (bl.a. røde blodceller), hvilke kommer ud under træning.

Milten kan godt fjernes, hvis der er problemer med den, hvorefter leveren og lymfeorganer tager over.

Ad blocker interference detected!


Wikia is a free-to-use site that makes money from advertising. We have a modified experience for viewers using ad blockers

Wikia is not accessible if you’ve made further modifications. Remove the custom ad blocker rule(s) and the page will load as expected.

Also on FANDOM

Random Wiki