FANDOM


AbsorptionEdit

redegøre for absorptionen af kulhydrat, protein og fedt i gastrointestinalkanalen.

2428

Fordøjelse af kulhydrater, protein og fedt

Fordøjelsen inddeles i kemisk (nedbrydningen af kovalente bindinger vha. enzymer) og mekanisk (tænder og mixing-bevægleser, store partikler -> mindre partikler) fordøjelse.

KulhydratEdit

2429

Transport af glukose

Polysaccarider, som stivelse, startes med at blive nedbrudt i mundhulen, hvor amylase i spyttet begynder nedbrydningen til disaccarider. Fordøjelsen fortsætter frem til maven, hvor HCl gør det for surt, og dermed inaktiveres spt-amylasen.

Det optages igen efter ventriklen, hvor enzymet pankratisk-amylase produceres og udsendes fra pankreas til tyndtarmen, hvor pH-miljøet er passende igen.

I tyndtarmen bliver det nedbrudt til monosaccarider vha. amylase og disaccariddase, der kommer i epitelet i tyndtarmen.

Monosacariderne, glucose og fructose, diffunderer ind i epitelcellerne vha. co-transport (glukose transporteret sammen med Na ved sekundær aktiv transport). Så snart de er inde  epitelcellerne, kommer de ud ved faciliteret diffusion. Herefter føres det til leveren ved partalvenesystemet. I leveren bliver alt lavet om til glukose.

ProteinEdit

2433

protein ind i celle

Nedbrydningen af protein startes i mavesækken, hvor der frigives pepsinogen. Pepsinogen bliver så til pepsin, der nedbryder protein til polypeptid. Pepsin virker kun i surt miljø. Derfor frigives der proteolytiske-enzymer fra pankreas, som fortsætter nedbrydningen til peptider. I tyndtarmen frigives der peptidase, der nedbryder peptiderne til aminosyrer, dipeptider og tripeptider.

Aminosyrerne kommer, som glukose, ind i cellerne vha. natrium og sekundær aktiv transport. Herefter føres det til leveren, hvor hovedparten optages.

FedtEdit

2430

Fedt ind i cellerne

Lipase nedbryder lipid-molekyler. Det meste hedder pankreatisk-lipase, men der kommer også en lille smule lingual-lipase i mundhulen.

Lipiderne nedbrydes til frie fedtsyrer og monoglycerider. Galde-saltene er vigtige i nedbrydningen, da de gør emulsification, dvs. gør dråberne til mindre dråber, og lipase virker kun på overfladen af dråberne. De gør dem opløselige i vand.

Herefter skal det absorberes - de små fedtsyrer/monoglycerider kommer ind ved diffusion, da de kan komme igennem plasmamembranen. Inde i cellen bliver den til triglycerider og får et proteinlag, hvorefter de kommer ind i lymfekanalen vha. eksocytose. (Der må ikke være så meget fedt i blodet, så går det galt -> derfor lymfe. Desuden er lymfesystemet mere permeabel for store molekyler, i de små kapillærnet, vil det sætte sig fast, da de er for store. I lymfesystemet er der mindre tryk på, og det går langsommere, og så lukker lymfesystemet triglyceriderne ud i en stor hovedarterie.).

EnergiindholdEdit

angive at organismen indtager energi i form af kulhydrat, protein, alkohol og fedt samt angive disse stoffers relative energiindhold.

Organismen indtager energi i form af kulhydrat, protein, alkohol og fedt. Herunder følger en oversigt over de forskellige stoffers energiindhold:

  • Kulhydrat: 4 kcal/g eller 17 kJ/g
  • Protein: 4 kcal/g eller 17 kJ/g
  • Alkohol: 7 kcal/g eller 30 kJ/g
  • Fedt: 9 kcal/g eller 37 kJ/g.

HormonerEdit

redegøre for kolesystokinin (CCK), gastric inhibitory peptide (GIP), gastrin, sekretin’s rolle i fordøjelsesprocessen (produktionssted, stimulus, funktion).

KolecystokininEdit

Kolecystokinin, CCK, produceres i duodenum.

  • Stimulus: Stimuleres af øget koncentration af fedtsyrer og peptider.
  • Funktion: Mindsker sekretionen af mavesækkens sekretioner og mindsker dens bevægelse. Stimulerer pankreas-sekretioner, især fordøjelsesenzymer og frigivelse af galde-salte.

Gastric inhibitory peptideEdit

Gastric inhibitory peptide produceres i duodenum og proximal jejeunum (Kilde: mette)

  • Stimulus: Fedtsyrer og lipider.
  • Funktion: Hæmmer sekretionen af ventrikelsaft.

GastrinEdit

Gastrin produceres i mavesækken.

  • Stimulus: Når maven udvides, halvt nedbrudte proteiner.
  • Funktion: Øger mavens sekretioner. Øger bevægelserne.

SekretinEdit

Sekretin produceres i duodenum.

  • Stimulus: Surt miljø i duodenum.
  • Funktion: Mindsker mavensækkens sekretion samt dens bevægelser. Stimulerer til frigivelse af pankreas-sekretioner (især bikarbonationer) og galde-salte.